Skip to content

DGS - Fugl Phønix i Sorø Traditional Cache

Hidden : 5/31/2016
Difficulty:
3.5 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Related Web Page

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Hvad er Fugl Phønix og hvad laver den i Sorø ??

 

Fugl Phønix Trop er en spejdergruppe under De Gule Spejdere i Danmark.....  

Note: Medbring selv skriveredskab
For english, go to bottom



Fugl Phønix Trop og De Gule Spejdere går ind for personlige praktiske færdigheder, holdpræstationer og socialt samvær, der har relation til det egentlige spejderarbejde. Herved opnås en personlig frihed hos den enkelte, baseret på selvstændighed, tolerance og lederevner. Ting som vægtes højt, og som også senere i livet vil være af stor betydning for den enkelte.
Vi værdsætter det friluftsprægede spejderliv, hvor vi kommer ud i naturen.


Sagnet om Fugl Phønix, der på sine gamle dage lader sig brænde i sin rede for derefter at genopstå af asken som en ny og frisk fugl, er i Sorø symbolet på genopstandelsen af det traditionelle spejderarbejde i den khakigule spejderuniform. Fugl Phønix i Sorø rejste sig af asken den 12. oktober 1985

 

Legenden om Fugl Phønix


Der findes flere forskellige fuglehistorier, men Fugl Fønix er nok den mest kendte.
I den nordiske tradition kender vi til Fugl Gam. Den gamle græske historiker Herodot beskriver Fugl Fønix i sin bog om Egyptens mysterier 400 F.Kr. - men han indrømmer dog aldrig at have set denne fugl selv.
Ud fra hans beskrivelser skulle den kun vise sig med femhundrede års mellemrum og kun når dens fader er død. Af udseende minder den om en ørn. Dens fjer er til dels gyldne, men et par røde stikker også frem. Når Fugl Fønix kommer frem, er det for at flyve den døde fader - indsmurt i myrra, formet som et æg - til Helios' rigdom og begrave ham der. Den kunne blive mellem 350 og 7000 år gammel. Dens fortrukne føde var morgendug, dens tårer duftede af røgelse og blodet af balsam. Når den skulle dø, brændte den sig selv og asken fra den skulle være god medicin mod de fleste sygdomme.
Der er en endnu ældre syrisk historie om en mægtig fugl, der stiger op af havet med morgensolen for at sikre at solens stråler ikke brænder jorden op. Når solen går ned, styrter fuglen sig udmattet i havet for igen at stå op med solen næste dag.

Den ægyptiske version af legenden om Fugl Phønix i Herodots historie, lyder således:


Der er også en anden hellig fugl ved navn Foinix, jeg har rigtignok ikke set den selv, men kun et billede af den, den kommer nemlig meget sjældent til dem, kun med 500 hundrede års mellemrum, efter hvad Heliopoliterne sige. Den kommer kun, sige de, hver gang dens fader er død. Dens størrelse og udseende er, hvis den da ligner billedet, således, som jeg nu skal meddele: af dens fjer ere nogle gyldne, men andre røde, og i sin figur ligner den nærmest en ørn og er på størrelse med den.
Om denne fugls færd fortælle de følgende, som dog ikke forekommer mig troværdigt: den bryder op fra Arabien og bringer sin fader til Helios helligdom efter at have indsmurt ham i myrra og begraver ham i Helios helligdom. For at føre sin fader herover bærer den sig således ad: først laver den af myrra et æg så stort, som den vel er i stand til at bære, derpå øver den sig i at bære det, og når den så har øvet sig tilstrækkeligt, udhuler den endelig ægget, lægger sin fader ind i det, og tildækker derpå det hul i ægget, hvorigennem den havde lagt sin fader ind i hulningen, med noget andet myrra. Når faderen således er lagt ind i ægget, har dette den samme vægt som til at begynde med; og når den så har lukket ægget, begiver den sig på vej dermed til Ægypten, og bringer det til Helios helligdom. Dette er, hvad de fortælle om denne fugls færd.

 

Fugl Føniks af Hans Christian Andersen


I Paradisets Have, under kundskabstræet, stod en rosenhæk; Her, i den første rose, fødtes en fugl, dens flugt var som lysets, dejlig dens farve, herlig dens sang. Men da Eva brød kundskabens frugt, da hun og Adam joges fra Paradisets Have, faldt fra straffeenglens flammesværd en gnist i fuglens rede og antændte den. Fuglen døde i flammerne, men fra det røde æg fløj en ny, den eneste, den altid eneste Fugl Føniks.
Sagnet melder, at den bygger i Arabien, og hvert hundrede år brænder sig selv op i sin rede, og at en ny Føniks, den eneste i verden, flyver ud fra det røde æg. Fuglen omflagrer os, hurtig som lyset, dejlig i farve, herlig i sang. Når moderen sidder ved barnets vugge, er den ved hovedpuden, og slår med vingerne en glorie om barnets hoved. Den flyver gennem nøjsomhedens stue, og der er solglans derinde, den fattige dragkiste dufter med violer.
Men Fugl Føniks er ikke alene Arabiens fugl, den flagrer i nordlysskær på Laplands issletter, den hopper imellem de gule blomster i Grønlands korte sommer. Under Faluns kobberklipper, i Englands kulgruber flyver den, som et pudret møl, hen over sangbogen i den fromme arbejders hænder. Den sejler på lotusbladet ned ad Ganges' hellige vande, og hindupigens øjne lyser ved at se den. Fugl Føniks! Kender du ham ikke? Paradisets fugl, sangens hellige svane. På Thespiskærren sad den, som en sladrende ravn, og slog med de sorte, bærmebesmurte vinger; over Islands sangerharpe gled svanens røde, klingende næb; på Shakespeares skulder sad den som Odins ravn og hviskede ham i øret: Udødelighed; den fløj ved sangerfesten gennem Wartburgs riddersal.
Fugl Føniks! Kender du ham ikke? Han sang dig Marseillaisen, og du kyssede fjeren, der faldt fra hans vinge; han kom i paradisglans, og du vendte dig måske bort til spurven, der sad med bogguld på vingerne. Paradisets fugl! fornyet hvert århundrede, født i flammer, død i flammer, dit billede indfattet i guld hænger i de riges sale, selv flyver du tit vildfarende og ensom, – et sagn kun: Fugl Føniks i Arabien. – I Paradisets Have, da du fødtes under kundskabstræet, i den første rose, kyssede Vor Herre dig og gav dig dit rette navn – Poesien.

In English
What is "Fugl Phønix" and what does it do in Sorø?


"Fugl Phønix Trop" is a scout group under The Yellow Scouts in Denmark .....

Note: Bring writing tools :-)

Fugl Phønix Trop" and The Yellow Scouts are committed to personal practical skills, team performance and social gathering that relate to the actual scouting work. This ensures a personal freedom of the individual, based on independence, tolerance and leadership skills. Things that are weighted high and as later in life will be of great importance to the individual. We appreciate the open-air scouting.
The legend of the Phoenix, which in its old days burns in its reverence, and then resurrected by the ashes as a new and fresh bird, is in Sorø the symbol of the resurrection of traditional scouting in the Khaki colored scout uniforms.

"Fugl Phønix" in Sorø rose from the ashes on October 12, 1985

Additional Hints (Decrypt)

Veba 9 0

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)