Dette er vores første cache og placeret i området, hvor vores piger er født og vokset op.
Den er placeret i den gamle lund, som vores piger har brugt meget tid i, med at kravle i træer og køre på atv.
Fortsætter man med stien gennem lunden, kommer man op på det gamle banelegeme og ud på heden. Banelegemet stammer fra Troldhede-Koldinggrisens tid (tkvj).
Troldhede fakta:
Troldhede, er en by med omkring 350 husstande og 650 indbyggere. Troldhede er en historisk by, med mange historier at fortælle.
I Troldhede finder man meget og alsidigt erhverv.
Arla Foods har en af deres største skimmel ost mejerier i byen med over 100 ansatte. Arla Foods i Troldhede er i en positiv udvikling og udvider i 2014/2015
Troldtekt eller Troldhede Pladeindustri, som det hedder i daglig tale, er endnu en stor virksomhed i Troldhede. De producere Troldtekt plader til hele verden. Troldtekt plader er mest kendt for lofter i idrætshaller, men er blevet et meget eksklusivt produkt, som også bruges i libhaver boliger.
Troldtekt udvider også i 2014-2015 og har udvidet de sidste mange år.
Min købmand, som er Troldhedes dagligvare butik, er en butik med stort udbud, lange åbningstider og ikke mindst frisk og glad personale.
Der er også mange andre erhverv, lige fra Radio/TV forhandler, Byg selv højtalersalg, udlejning, privat dagpleje, til forskellige sundhedstilbud.
Troldhede er en by med egne forbrugerejet forsyninger.
Troldhede Varmeværk er et forbruger ejet Fjernvarmeværk, som altid er på udkik efter billiger og grønnere muligheder.
Troldhede Vandværk er ligeledes forbrugerejet. Troldhede Vandværk har noget af det bedste vand man kan få i danmark.