Hvad er en Letterboxing?

Letterboxing er en form for geocache, hvor man bruger hints i stedet for koordinater. Du får altså ikke at vide, hvor cachen ligger, men får et udgangspunkt og en vejledning til, hvordan du kommer frem til cachens skjul.
Hvis der er et stempel i en Letterbox, så er det IKKE en bytteting - det er en mulighed for at stemple i sin Letterbox-stempel-bog, hvis man har sådan en. For at logge en Letterbox på den oprindelige måde, så skal du sætte dit stempel i logbogen eller dit fingeraftryk (brug stemplet hertil), men du er også velkommen til at logge den på normal geocaching-manér ved at skrive dit navn og dato.
Kappel Kirke
Kappel er interessant som et religiøst kulturmiljø. Navnet Kappel kommer af ordet kapel. I 1464 opførtes et lille kapel ved Hellig Trefoldigheds Kilde. 1882 blev Kappel et selvstændigt kirkesogn efter århundreders strid.
Kirken er opført i røde sten for senere at blive kalket hvid. I 1800-tallet blev kirkens karakteristiske tagrytter tilføjet.
Sådan finder du cachen:
Ved de oplyste koordinater kan du parkere.
Fra de oplyste koordinater projicerer du 163 grader, 40 meter.
Gå til det punkt.
Gå gennem den lille låge ind på kirkegården.
Drej til venstre efter anden lampe på venstre hånd.
Efter gravsted 151 til højre.
Når lågen er på din venstre hånd, drejer du til højre.
Når Gurli Olsens sten er til højre, drejer du til venstre.
På din venstre hånd går du forbi en grav, hvor der ligger en britisk pilot. Tag et waypoint her.
Fortsæt samme vej, som du før gik.
Ved et stort "kryds" drejer du til højre.
Drej til venstre når det er muligt.
Fortsæt til den store sten.
Læs, hvad der står på stenen.
Vend rundt og gå mod den hvide låge.
Gå ud af lågen.
Fortsæt med hækken og dernæst muren på højre hånd.
Læs på skiltet du kommer til.
Vend dig 180 grader rundt, så din ryg vender mod skiltet.
Fortsæt ligeud til du rammer hækken.
Cachen ligger i hækken på den modsatte side - lige ud for træet - 35 meter fra det waypoint, du tidligere tog ved gravstenen.