Ikke alt er hvad det umiddelbart ser ud til. Et væltet eller udgået træ kan ved første blik se ganske dødt ud, men skindet bedrager! Dødt træ myldrer af liv!
Som geocacher har du sikkert allerede oplevet det mange gange. Når man flytter en gren eller løfter et stykke bark for at lede efter cachen, - eller finder cachen i et hulrum - så er beholderen ofte "bevogtet" af myriader af bænkebidere eller ørentviste.
Dødt træ i naturen er vigtigt, fordi det er levested for masser af svampe og insekter, som lever af at nedbryde det døde træ. Svampene er mad for insekterne, som igen er mad for fugle, så hele fødekæden får gavn af træet.
Traditionel skovdrift, hvor træerne fældes til brug for tømmer, brænde el. lign. levner ikke megen plads til det døde ved. Træerne fældes ganske simpelt før de bliver gamle nok til at dø selv, og hvis en storm har raset, bliver der ryddet op i de væltede træer. I de senere år er flere og flere skove, - eller i hvert fald områder af dem - imidlertid udlagt til urørt skov.
Urørt skov er vildtvoksende skov, der passer sig selv. Vor tids urskove, kunne man kalde dem. Urørte skove byder på særlige oplevelser, fordi træerne bliver meget gamle og får lov til at dø og forfalde uden indgreb. Nogle få skove har været overladt til sig selv meget længe, f.eks. Suserup Skov ved Sorø og dele af Draved Skov i Sønderjylland. Andre skove er blevet lagt ud som urørte i senere tid. Skov, som er helt upåvirket af mennesker, findes ikke i Danmark.
Det tager meget lang tid for en skov at få urskovskarakter. Ofte ønsker man i en indledende fase at fjerne visse træarter, der er indført af mennesker, og man ønsker måske at genoprette en sø eller nogle sumpede områder, som har været tørlagt.
I Katsig er flere områder udlagt som urørt skov.
Hele strækningen langs bækken, stort set hele området bevokset med bøg på den vestlige side af Katsigvej (Jomfrubjerget mm.), et mindre stykke nord for parkeringspladsen samt et par "klatter" i det østlige område.