”Du Esmaralda”, sagde Elvin. ”Ja”, sagde Esmaralda. ”Jeg kom til at tænke på noget – hvad er der egentlig med det der julefrokoster? ”, spurgte Elvin. ”Nu skal du høre” svarede Esmaralda. Jeg har fundet noget på wikipedia på nettet:”
”Julefrokoster er en skandinavisk tradition” startede Esmaralda og fortsatte: ”Normalt samles man et større selskab til at spise traditionel julemad – det kan også være en firmafest – og denne fest kan holdes både i november, december og januar”. ”Nøj, hvor praktisk – sprede julen over 3 måneder – jeg er stor fan af det!” afbrød Elvin. ”Ja, det kunne jeg forestille mig”, smågrinede Esmaralda, mens hun læste videre: ”til julefrokosterne spiser man både koldt smørrebrød, men også varme retter, som traditionelt er svinekød fx flæskesteg, frikadeller, leverpostej, medisterpølse og mørbrad”. Esmaralda så ud af øjenkrogen at Elvin sad og dagdrømte – garanteret om mad! ”Elvin”! Sagde hun højt og Elvin kom til sig selv igen. ”Sad du nu der og faldt i staver over al den madsnak igen?” spurgte hun ham med en streng tone i stemmen. ”Ups, ja”, indrømmede Elvin. Esmaralda fortsatte: ”Julefrokosterne startede i efterkrigstiden – dengang var det når man havde afsluttet arbejdet 24. december…” ”24. december!” afbrød Elvin ”arbejdede de 24. december?” ”Ja”, svarede Esmaralda ”det er der altså stadig mange, der gør – men hør nu efter: dengang var det normalt, at man så gik ind til chefen efter arbejdet afslutning og fik et glas portvin og et stykke kransekage og ønskede hinanden glædelig jul. De tidligste deciderede julefrokoster, man kender til var i 1940’erne, men først efter 1940’erne blev det til en rigtig fest”, fortalte Esmaralda og læste videre i teksten: ”Dengang var julefrokosten som regel dagen inden juleaften. Men det var først senere hen at det blev normalt, at man sad som medarbejder og spiste sammen med chefen”. ”Skal der virkelig være forskel på, om man er chef eller ej, hvis man bare skal spise sammen?” spurgte Elvin. ”Ja, tidligere var der store forskelle på, hvilken stilling, man havde og hvem man sad og spiste sammen med”, svarede Esmaralda. ”Allerede i slutningen af 1940’erne blev det også almindeligt at synge sange til de her julefrokoster – og det gør man vist stadig” fortsatte Esmaralda. ”Orv – det lyder altså som en hyggelig tradition” sagde Elvin. ”Ja, jeg ville også gerne prøve at være til julefrokost” sagde Esmaralda.
”Hvad, Esmaralda?” spurgte Elvin. ”Ja,” svarede Esmaralda. ”Skal vi ikke fortælle alle vores Geocachingvenner om julefrokosterne?” spurgte han. ”Jo, selvfølgelig – vi kan lave en cache over temaet” sagde Esmaralda. Og så gik nissebørnene i gang med både at arrangere en julefrokost for dem selv og Nissemor og Nissefar i juledagene og at udtænke en cache med historien om julefrokosten.