”Du Esmaralda”, sagde Elvin. ”Ja”, sagde Esmaralda. ”Jeg kom til at tænke på noget – hvorfor er det egentlig at menneskene har kravlenisser? ”, spurgte Elvin. ”Nu skal du høre” svarede Esmaralda. Jeg har fundet noget på wikipedia på nettet:”
Esmaralda begyndte at fortælle: ”Kravlenisser kommer fra Danmark. Allerede for lidt over 100 år siden kom de første kravlenisse-udklipsark på markedet, men det var først i 1947 de mest populære kravlenisser så dagens lys. Det var Frederik Bramming, der fandt på at kalde disse ark med nisser for kravlenisser. Hans første 2 ark med kravlenisser udkom i 80.000 eksemplarer!” fortalte Esmaralda, da Elvin afbrød ”det er godt nok mange nisser!” ”ja,” fortsatte Esmaralda ”Det var meningen, at disse nisser trykt på karton skulle klippes ud og sættes op på hylder og billeder, og de blev så stor en succes, at der allerede året efter fandtes endnu flere udgaver af kravlenisserne.” ”Jubiii – vi er populære” råbte Elvin. ”Ja,” sagde Esmaralda. ”Og vi bliver afbildet som både flittige nisser, men også nisser, der laver ballade og unoder – men det gør vi jo også i virkeligheden. Nogen gange ses vi også sammen med vores dyr – katte, grise, mus og gæs. Eller hvor nissefar læser eller vi spiser vores grød.”
”Tror du ham Bramming kendte en rigtig nisse?” spurgte Elvin. ”Ja, det er jeg helt sikker på – for det ligner jo meget godt, selvom han har karikeret os en del – men vi skulle jo heller ikke så let kunne genkendes, hvis nogen alligevel kom til at se os, når vi er ude af møllen eller hvor de andre nisser bor” sagde Esmaralda.
”Hvad, Esmaralda?” spurgte Elvin. ”Ja,” svarede Esmaralda. ”Skal vi ikke fortælle alle vores Geocachingvenner om historien om kravlenisserne?” spurgte han. ”Jo, selvfølgelig – vi kan lave en cache over temaet” sagde Esmaralda. Og så gik nissebørnene i gang med både at pynte møllen med kravlenisser og at udtænke en cache med historien om kravlenisserne.