”Du Esmaralda”, sagde Elvin. ”Ja”, sagde Esmaralda. ”Jeg kom til at tænke på noget – hvad er der egentlig med det der julekonfekt – ud over det smager fantastisk? ”, spurgte Elvin. ”Nu skal du høre” svarede Esmaralda. Jeg har fundet noget på wikipedia på nettet:”
”Hmm” startede Esmaralda – ”her står jo næsten ikke noget?” ”Hvad – det kan da ikke være rigtigt!” udbrød Elvin. ”Konfekt er da en super vigtig el af julen”. ”Ja”, sagde Esmaralda – så må jeg lede videre. ”Men her står grundlæggende, at det er slik eller bagværk lavet af marcipan, chokolade, nødder og andet, og at det laves i hånden – og at man også kan købe det færdigt. Der står også, at det typisk består af små marcipansnitter lagt i lag”. ”Det var godt nok ikke meget, der stod der” sukkede Elvin. ”Jeg har fundet lidt på denstoredanske.dk – her står der, at konfekt stammer tilbage fra 1400-tallet og at det oprindeligt bare var lækkerier tillavet med sukker som fx syltet eller kandiseret frugt, og at det var kongen og adlen, der spiste det – ikke almindelige mennesker.” Læste Esmaralda. ”Godt det ikke længere er sådan – jeg ville i hvert fald ikke undvære konfekt til jul!” Sagde Elvin meget bestemt – for konfekt var bestemt en af hans livretter. ”Elvin din sukkergris” grinede Esmaralda og søgte videre.
”Hov – b.dk har spurgt en ekspert i egnsretter – han ved noget mere – han siger, at marcipanen vist nok stammer fra Italien, hvor handelsfolk for omkring 500 år siden tog det med nordpå over Alperne. I en ordbog fra 1521…” ”Øjh det er en gammel en” afbrød Elvin, men Esmaralda valgte at overhøre ham og fortsatte: ”… blev marcipan omtalt som panis marcius – nogle mener at navnet kommer af opfinderen af Italiens sukkerbrød, Marzo, mens andre mener det kommer fra Marcusbrød – men så alligevel ikke, da marcipan førhen blev stavet med z i stedet for c”.
Elvin var for en gangs skyld stille, så Esmaralda kunne fortsætte med at fortælle ham, hvad der stod i artiklen: ”Overleveringen fortæller at en bagerdatter fra Venedig var så forelsket, at en dag, hun hjalp sin far i bageriet, kom hun til at putte alt for mange mandler i en lille portion kagedej. Hendes far blev tosset, da han opdagede det, og det varede ved lige indtil han smagte på dejen. Han var vild med det og skar dejen i småstykker og solgte den med stor succes under navnet Marcusbrød efter den lokale skytshelgen.
Men der er flere historier – Tyskerne mener det er dem, der opfandt marcipanen – at en kok, der i det 17. århundrede skulle fremstille en dessert til den rigmand, han var ansat hos. Hans kokkedrenge blev sat i gang med at hakke en masse mandler, som han tilsatte sukker til, og fik en dej ud af det – og det var en stor succes. Kokkens navn var Franz Marcip.”
”Hvor er det altså spændende” sagde Elvin. ”Ja, jeg er helt enig” sagde Esmaralda – jeg anede ikke at der var så meget at lære om konfekt. ”Jeg kan se her inde på nationalmuseets hjemmeside, at der under Anden Verdenskrig var problemer med at skaffe sukker og den slags nok til at lave den typiske konfekt, så de fandt på at lave marcipanerstatning ud af kartofler, flormelis, mandelessens og olie eller ar havregryn, sukker, sirup, kakao, mandelessens og kaffefløde. Derudover lavede de også konfekt af havregryn” – ”Nårh ja, havregrynskugler – dem havde jeg helt glemt” smaskede Elvin, for nu var han blevet ret lækkersulten oven på alt det der med marcipanen.
”Hvilken slags konfekt kan du bedst lide?” spurgte han Esmaralda og hun svarede: ”den er svær – for jeg kan lige som dig også godt lide søde sager – jeg er bare lidt bedre til at styre mit mundvand – men jeg tror det er trøffelkugler – sådan nogle bløde nogen med masser af chokolade og gerne lidt smag af noget andet også – lidt lakrids eller chili” tænkte hun højt. ”Jeg kan bedst lide det hele!” sagde Elvin og Esmaralda kunne ikke lade være med at grine af ham.
”Hvad, Esmaralda?” spurgte Elvin. ”Ja,” svarede Esmaralda. ”Skal vi ikke fortælle alle vores Geocachingvenner om konfekt?” spurgte han. ”Jo, selvfølgelig – vi kan lave en cache over temaet” sagde Esmaralda. Og så gik nissebørnene i gang med både at lave erstatningsmarcipan, for at se, hvordan det smagte og at udtænke en cache med historien om konfekten.