Dette er en cache i en lille serien om Nordisk Mytologi (NM) og de Nordiske guder. Udgivet ved Efterårs event #2 (GC6RXYK)

I nogle af cacherne i serien er der ledetråde til bonus cachen NM - Valhalla (GC6RZ9J)
Tor er søn af Odin og jordens gudinde Fjørgyn. Han er gift med gudinden Sif, og med hende har han sønnen Modi og datteren Trud, som begge er et udtryk for hans mod og styrke. Med jættekvinden Jarnsaxa har han sønnen Magni, der har umådelig styrke. Tor har sit hjem i det prægtige hus Bilskirner, der har 540 rum og ligger i Tors herredømme, der kaldes Trudheim.
Tor var en meget fremtrædende og vigtig gud - værdsat næstefter Odin og meget sandsynligt mere populær blandt folket end gudernes konge. Dette ses blandt andet i de mange navne afledt af Tor - Torsten, Thorbjørn, Thorkil osv. Han beskrives som stor, stærk, groft bygget, rødskægget og med et hidsigt temperament.
Tor er den, der opretholder den ordnede verden - både menneskenes og guderne. Uden ham vil kaos frit kunne herske i verden. Også i forhold til frugtbarhed vil man have vendt sig til Tor. Som tordengud og dermed også den gud, som bringer regn, har han været yderst vigtig, og hungersnød eller andre katastrofer har været anset som kaotiske kræfter, der har forsøgt at vinde ind i verden. Og dermed har man søgt Tor til at bekæmpe det, så verdensordenen har kunnet vende tilbage.

Tors kamp mod jætterne. Bronzemonument udført 1926 af billedhuggeren Carl Bonnesen efter bestilling af smøreksportør Harald Plum
Vi kender Tor godt som tordenguden, og ordet 'torden' kommer af 'Tors brag'. Når det tordner, ridder han over himlen i sin vogn trukket af de to geder Tandgrisner og Tandgnost, hvilket betyder 'de tandskærende'. Specielt ved Tors bukke er også, at han kan slagte dem og spise kødet - bare knogler og skin er bevaret, så kan han med sin hammer vie dem og bringe dem tilbage til livet. Tors hammer Mjølner er også en meget kendt genstand, som jætter frygter, da den har dræbt mange af deres.
Ofte er Tor i selskab med Loke på sine rejser, og her fremstår de to meget forskellige. Hvor Loke er den listige, der ikke altid er til at stole på, optræder Tor som den godtroende og lidt naive. Med sig på sine ture, har Tor også ofte menneskebørnene Tjalfe og Røskva. De er blevet hans tjenere efter ham og Loke på vej til Udgårdsloke gjorde holdt ved nogle menneske. Her slagtede Tor sine to geder, som de delte med menneskene, der fik at vide, de skulle kaste knoglerne hen på skinnet. Da Tor næste morgen bragte gederne tilbage til livet, var den ene halvt. Tjalfe havde nemlig brækket en knogle for at få fat i marven. Familien blev sparet for straf ved at sende børnene med Tor som hans tjenere