Brug af penge gennem tiden
Vi er i dag vant til at bruge penge i en lang række forskellige former: sedler, mønter, checks, mobilpay og kreditkort. Der er i praksis ikke stor forskel på at betale med et plastikkort eller at betale kontant med sedler og mønter. Alle former for betalingsmidler fungerer.
Går man tilstrækkeligt langt tilbage i tiden, foregik handel ved, at man byttede en vare for en anden vare uden brug af penge. Kreaturer og korn var de vigtigste varer, der blev handlet. Derfor blev de også brugt som regneenheder, når andre varer skulle udveksles.
Omkring år 1200 f.Kr. begyndte man i Kina at anvende muslingeskaller de såkaldte kauri-skaller som betalingsmiddel. Man mener, at det var en af de første slags 'penge'. Kauri-skallerne kunne bruges som betalingsmiddel, fordi de var sjældne og dermed havde en værdi, der var accepteret af alle. På samme måde som rav man finder på Vestkysten også har en værdi.
Kauri-skaller er blevet brugt i flere samfund op gennem historien, og blev i dele af Afrika brugt helt op til midten af dette århundrede, hvilket gør dem til den længst anvendte valuta i historien.
Med udviklingen af teknikker til at bearbejde metaller, kunne man fra omkring år 1000 f.Kr. producere mønter af bronze og kobber. De tidligste mønter, fundet i Kina, var simple efterligninger af kauri-skallerne, men snart udvikledes mønternes udseende til en mere praktisk rund form, ofte med hul igennem så man kunne have mønterne på en snor.
I Danmark er de ældste mønter, der er fundet i større mængder, romerske sølvdenarer fra omkring 200 e.Kr. På det tidspunkt havde man ikke rigtig kendskab til brugen af mønter som betalingsmiddel i Danmark. De udenlandske mønter blev ofte brugt sammen med f.eks. smykker for at opnå en bestemt vægt og dermed værdi. Værdien af mønterne og smykkerne skulle svare til den pris, man var blevet enig om. I nogle tilfælde har man brækket mønten i stykker for at opnå en bestemt værdi. I takt med, at handel med andre lande blev mere udbredt, kom også tyske og engelske mønter til Danmark
Op gennem historien i Danmark er der blevet anvendt et væld af forskellige mønter: mark og dalere, rhinske gylden og noble, hollandske guldrealer, kølnske mark og ungarske gylden, Ulfeldter, Hebræere, Ebenezer-kroner, Joachimsdalere, Frederiksd'orer og Christians-d'orer, rosenobler, dobbeldukater, engeloter, portugaløsere, guldkroner, guldgylden og sølvgylden, øre, ørtug, penninge, kobbersterlinge, grosser, skillinge, hvide, klippinge, søslinge, ferdinge, schillinge, sechslinge, dreilinge, kuranter og rigsorter.
Men bare rolig for at komme ind til logbogen, skal du bruge noget ganske almindeligt, som de fleste går rundt med i sin pung.... God Fornøjelse..