Disse to shelters er opført af og ejes af Lynæs Havn.
Så tæt på den skønne Isefjord, at man næsten kan dyppe tæerne i vandet - og med udsigt til det fantastiske kystlandskab omkring Stejlepladsen og Store Karlsminde Klint.
 |
 |
Den lokale "sheltermægler" vurderer, at disse to bestemt er en klar 5'er, både hvad angår kvalitet og især beliggenhed.
Der er også bålplads umiddelbart i forbindelse med shelterne.
Ydermere er der offentlige toiletter ved siden af marineshoppen, og der findes et sejler-køkken, der kan anvendes efter aftale med havnepersonalet.
Ifølge skiltet ved shelterne er den primære målgruppe er kajak- og kanoroere, samt vandrende og cyklende turister. Vi tænker, at geocachere også må være meget velkomne, da geocachere jo falder i kategori med mennesker, der dyrker friluftslivet.
Om man ikke bare kan flytte ind? Nej, altså, - selvom det kunne være fristende - husk kun en enkelt overnatning.
Husk at rydde op efter dig, står der på skiltet, det kender vi jo godt "Leave only footprints" 