Grundlaget for bygningen af Lindehøj Kirke var den store befolkningstilvækst, der i årene fra 1958 og fremover, blev skabt med udbygningen af den vestlige del af Herlev Kommune, med opførelsen af det store boligkompleks i området Vindebyvej, Tvedvangen begge sider af Borgerdiget - og Højbjergvej. Denne udbygning efterfulgtes yderligere af et boligkompleks og af omfattende parcelhusbyggeri.
I november 1964 nedsættes en egentlig kirkekomite blandt beboere i området og med repræsentation fra Herlev Menighedsråd, med det formål snarest muligt, at få rejst egen kirke i den vestlige del af Herlev Kommune.
Herlev Kommune skænkede også kirkekomiteen i "Vestre distrikt" som område blev kaldt indtil den egentlige sogneoprettelse i 1968 - en kirkegrund, ligesom ”Østlige” distrikt havde for tildelt.
På det tidspunkt, hvor kirkekomiteen blev nedsat, skulle denne i.h.t. lovgivningen selv indsamle 50% af midlerne til den nye kirke.
Denne lov blev midlertidig ændret i forbindelse med det store byggeri i Høje Gladsaxe, hvor den daværende kirkeminister Bodil Kock fandt, at der - i en så stor bebyggelse - burde være en kirke fra starten.
Lovændringen indebar, at kirker fremover kunne bygges med lån finansieret over den kirkelige ligning. Dog var der på daværende tidspunkt byggekvoter for alt offentligt - for kirkeministeriets vedkommende 4 Mill. kr. om året til både restaurering og nybyggeri, en kvote man dog kunne komme uden om, hvis man "tog skeen i egen hånd" og startede som selvbyggere.
Disse begrænsninger betød, at komiteen i samarbejde med arkitekt Holger Jensen og Det Københavnske Kirkefond fik udarbejdet et kirkeprojekt, der både var økonomisk forsvarlig og kunne udføres af ikke fagfolk.
Kirke komiteen fik tilsagn fra 53 selvbyggere, der hver ville bruge en aften om ugen på opførelsen af kirken, men netop som man skulle starte, faldt restriktionerne bort. De selvbyggere, der havde meldt sig besluttede, at fastholde det vedtagne selvbyggerprojekt, dog således at visse større delopgaver blev udbudt i licitation.
Kirke komiteen styrede byggeriet, der i november 1967 startede med nedrivningen af de husvildebarakker der lå på den af kommunen skænkede kirkegrund. Materialerne fra denne nedrivning indgik senere i byggeriet, i det omfang det var muligt at bruge disse. Herlev menighedsråd havde det økonomiske ansvar, der beløb sig til kr. 876.000 for første del af den kirke, som fra komiteens og arkitektens side var tænkt som en lille beskeden, intim arbejdskirke i et sogn på dengang omkring 4-5000 indbyggere.
Kilde: Lindehøj Kirke.