Minnas Sten har navn efter Minna Wadmann Pedersen. Hun var datter af Ragnhild og Hans Henrik Hoff Siegumfeldt, der fra 1934 og hele livet igennem, var faste sommergæster i Tornby. Minna og hendes mand Jørgen Wadmann Pedersen byggede sommerhus lige øst for plantagen i 1970'erne, og den sti de benyttede for at komme til stranden, fik navnet Minnas Sti. Stien fører op over et udsigtspunkt og på vej ned igen kommer man forbi den gamle sten, som altså også er opkaldt efter hende.
Personligt synes jeg en helt anden burde krediteres for navnet til stenen! I en årrække ('70erne/'80erne?) arbejdede en Minna Christensen i plantagen. Hun beskæftigede sig meget med skolebørn og lærte dem bl.a om træfældning og sandflugtsdæmpning. Desuden drog hun hver fredag rundt til plantagens rastepladser for at gøre dem pæne og præsentable til weekendens besøgende.
Hvis du ved cykelstien langs Rævskærvej støder på løgplanter eller andre blomster som ikke er naturligt hjemhørende i en klitplantage, er det med garanti også hende der er "den skyldige" :-)
Her ses nogle af mine løbevenner på Minnas Sti i nyfalden sne ... på vej over Råddenvand, som området hedder. Lige på den anden side af bakken passeres Minnas Sten.
"Råddenvand", der er en ret gammel betegnelse for stedet, henviser sandsynligvis til noget stillestående vand. Der er ganske vist fugtigt i lavningerne den dag i dag, men heldigvis slår navnet ikke igennem på duften :-)
Minnas Sti starter ved Yxenbækvej, som er den store grusvej der går fra Strandvejen og helt ind til Skovfogedgården på Russerbakkevej.
Indtil 2009 var der kun 3 navngivne sten i Tornby Klitplantage:
Snildemandsstenen, Lindegaards Sten og Slavestenen.
En trio bestående af den daværende klitplantør Torben Stæhr, orienteringsløberen Niels Houbak samt den norske turist og mangeårige gæst i plantagen Bjørn Tønnessen besluttede at det måtte der gøres noget ved! En sommerdag drog de derfor skoven rundt, og da dagen var omme, var 4 nye sten navngivet.
Hvis du googler emnet, vil du blive mødt med påstanden om at der er 12 store sten i plantagen. Det er en sandhed med modifikationer. Der ER 12 sten ... ja, faktisk er der nu 13, for en "ny" sten er vokset frem af klitten ... men for det første er de ikke særlig store(!), og for det andet er de fordelt på kun 8 lokationer. Eksempelvis er Bjørnestenene, som navnet antyder, ikke bare én sten, men 3 af slagsen.
Allerede når du kører ind på p-pladsen, støder du på store kampesten. I flere tilfælde endda større end dem du skal ud at finde. Hvad er der så specielt ved de navngivne? Jo, alene det at de har ligget på samme plads i flere tusind år, synes jeg er imponerende, og så er det jo et fremragende påskud til at forny cachebestanden i Tornby Plantage:-)
Hvis man går nogle århundreder tilbage i tiden, lå der masser af sten i hele området. Et levn fra da Danmark var dækket af is. Det var en god ressource til byggematerialer. Mangt et hus er blevet bygget af efterladenskaberne fra istiden. Først da det blev billigere og lettere at producere og transportere tegl, sluttede rovdriften på granitten i naturen.
Tornby plantage blev anlagt i perioden 1910-30, og er dermed en af de yngste klitplantager. På den stejle skråning ud mod havet står stadig de hvidgraner, der var de allerførste som blev plantet. Det er også på/ved denne skråning, der i sin tid udgjorde grænsen mod Stenalderhavet, man finder de fleste af de omtalte sten. Her har de ligget i mange tusind år, og nu venter de bare på DIT besøg :-)
Torben Stæhr mangeårig klitplantør, naturvejleder m.m. har skrevet om "Navnene i Tornby Klitplantage". Artiklen findes i lokalhistorisk årbog for Hirtshals: "Fra egnens fortid" årgang 2011. Det er en spændende beretning om hvorfor sten, veje og steder hedder som de gør, og hvad/hvem de er opkaldt efter.