Inkakrøniken
På Det Kongelige Bibliotek i København findes et enestående håndskrift forfattet af Felipe Guaman Poma de Aylas i 1600-tallet. Den såkaldte Inkakrønike er på 1188 sider, heraf 398 helsides stregtegninger, og den har i over 200 år været i Det Kongelige Biblioteks eje og blev i 1999 optaget på UNESCOs liste over den internationale verdenskulturarv.
Det usædvanlige ved denne krønike er, at den er skrevet af en indfødt indianer fra Quechua-folket. Inkaerne havde ikke noget skriftsprog, og derfor beror den viden, man har om dem hovedsageligt fra spanierne. Pomas krønike er det eneste kendte dokument, der er skrevet af en indfødt. Han kom fra en adelig familie og lærte tidligt spansk, ligesom han talte flere dialekter af Quechua og Aru.
Den 14. februar 1615 skrev Felipe Guaman Poma de Aylas fra Peru til Kong Filip den 3. i Madrid, at han netop havde færdiggjort en krønike, der indeholdt alt, hvad han i sine firs leveår havde lært om andinsk historie og det spanske herredømme i området. Han tilføjede, at han gerne skulle sende værket til kongen om denne ønskede det.

Ingen ved, hvordan Inkakrøniken er havnet på Det Kongelige Bibliotek i Danmark. I dag er den også tilgængelig på internettet.
Quipu og Yupana
Poma er den allerførste, der beretter om inkaernes matematiske beregninger og kalkulationer ved hjælp af snoresystemet quipu og det domino-lignende regnebræt yupana bl.a. gengiver han begge dele i ovenstående tegning i krøniken, og han skriver om inkaerne:
... They count through tables, numbering from one hundred thousand to one hundred and from ten thousand and ten, until the unit. They keep records of everything that happens in this realm: holidays, Sundays, months and years. These accountants and treasurers of the kingdom are found in every city, town, or indigenous village ...
I slutningen af 1800-tallet fandt man flere forskellige yupanas i Peru og Ecuador, nogle lavet af træ, andre af sten.

Ligesom med quipu er det uopklaret hvordan inkaerne har anvendt det, men der har været fremsat en del forskellige teorier.
I 1931 fremsatte etnografen Henry Wassen den første teori om regnemetoder på yupana ud fra de beretninger, man kendte.
Han tog udgangspunkt i decimaltalsystemet (base 10).
Følgende eksempel hentet fra Wikipedia giver slutresultatet 13457.

Senere er mange forskellige teorier kommet til, men inden det bliver alt for teoretisk, så er det på tide at omsætte teori til praktisk viden.
Cachens koordinater finder du i nedenstående yupanas. Opgaven er naturligvis udført med geocacherens kunstneriske frihed og kan ikke anvendes som dokumentation i en historisk sammenhæng:
Nord

Øst


Banner for your geocacherprofile add the following line will to your "Profile Information" via "Edit Your Profile".
| <p align="center"><a href="https://coord.info/GC70AC9"><img src="https://img.geocaching.com/cache/large/9cd5baa9-bd1c-45a5-80f6-62fc72d4afc7.png " /></a></p> |

