Danmarks nordligste stendysse.
Den ca. 5.000 år gamle Tornby Dysse består af fire bæresten hvorpå hviler halvdelen af en stor dæksten. Stenen der ligger foran dyssen, er formentlig resten af den ødelagte dæksten.
Dyssen er i dag fritstående, men oprindelig har den været helt eller delvis dækket af en jordhøj, der er forsvundet i tidens løb. Dyssens smukke, monumentale udseende gjorde, at den blev fredet allerede i 1881.
I dyssekammeret har der været en eller flere begravelser, men spor af disse er ikke bevaret. Gravgaverne i form af flintøkser, lerkar, ravperler mm. er fjernet ved forstyrrelse og delvis ødelæggelse af dyssen i ældre tid.
Mange gamle gravhøje og stendysser er blevet ødelagt i tidens løb fordi de omkringboende dels kunne bruge stenene til boligbyggeri, vejanlæg mm. og dels havde brug for at kunne dyrke jorden.
Tornby Dyssen var tæt på at lide denne skæbne, men netop skæbnen ... og en hel del overtro ... reddede dyssen fra total ødelæggelse.
I Nationalmuseets arkiv findes en beskrivelse fra 1800-årene ... "Dyssen er ødelagt for ca. 40 år siden. Kort efter at dette var sket, døde ejeren og hans voksne søn. Enken solgte så gården, men betingede sig, at den tilbageværende del af gravkammeret skulle stå urørt i hendes levetid. Hun troede at troldene havde dræbt hendes mand og søn som hævn, og at de ville dræbe hende med, hvis der blev taget flere sten af dyssen.”
Forud for fredningen i 1881 blev dyssen opmålt og tegnet og den dag i dag ser den ganske ud som på Magnus Petersens skitse fra 1880.
Tornby har i øvrigt en anden stendysse. En langdysse med 2 eller 3 gravkamre og en længde på godt 50 meter. Dyssen er dog mere eller mindre ødelagt og har været det siden den første besigtigelse i slutningen af 1800-tallet. Til trods for den pauvre fremtoning blev den fredet i 1911. Det er dog de færreste forundt at få et blik af gravhøjen, da der ikke er offentlig adgang. Den ligger i hjørnet af en privat mark, bag gårde og anden beboelse syd for byen.