Skip to content

Den nye å Multi-Cache

Hidden : 8/18/2017
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
3 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:



På Flyvestation Værløse har Jonstrup Å løbet i rør under landingsbanen. I 2017 har kommunen fritlagt åen for at styrke biodiversiteten. Det er ikke det gamle åløb, som er gendannet, for landingsbanen er i vejen. I stedet har man gravet, så den løber tre sider af et kvadrat uden om enden af landingsbanen. Den snor sig lidt – nok til at den ikke virker lige eller firkantet.

Værebro Å/Tibberup Å/Jonstrup Å (den skifter navn undervejs) er en af de længste åer (35 km) i Nordsjælland. Den har sit udspring i Smørmosen, sydvest for Bagsværd.


Det er et anderledes stykke natur, og jeg glæder mig til at følge, hvordan det udvikler sig i løbet af årene. Formålet med denne cache er at vise det frem. Den er med vilje lavet enkel for at opmærksomheden er på naturen i stedet for at tælle brædder i broerne.

Den relativ høje T-rating dækker over en gåtur i til tider uvejsomt terræn. Lange bukser anbefales. Den nye å er 850 meter lang, men inklusive turen til og fra P er der 4 km.


Sådan finder du cachen:
Start ved startkoordinatet. Her er slået hul på det rør, som åen løb i før. Hvor bredt er hulet?
Mindre end 1 meter A = 1
Mere end 1 meter bredt A = 2.

Der er sti helt nede langs vandet hele vejen langs åen, undtagen langs den første side af kvadraten (det stykke hvor man går fra vest mod øst). Jeg anbefaler at man går på stien nede ved vandet, hvor det er muligt.

Gå langs åen til WP1 (N 55 46.029 E 12 20.877). Hvad finder du her?
En meget stor sten B = 7
Et rør, ingen sten på mere end 10 cm, B = 8
Et rør og mere end tre sten B = 9

Gå videre langs åen til WP2 (N 55 46.002 E 12 20.643). Her var en gang et stort, lodret hul i jorden med en masse mindre huller i, hvor nogle svaler var flyttet ind. Den gang var multien ret svær, for man skulle tælle antallet af svaler (eller noget i den retning...). Hvilken vej flyder åen?
Samme vej som du går C = 5
Den modsatte vej C = 6

Svalernes hjem. Billedet er taget med en telelinse. Lad være med at gå tæt på og forstyr dem unødigt.

Cachen finder du på N 55 45.BA1 E 12 20.C12

Kilde på åens venstre side. (N 55 46.009 E 12 20.682.) (Billedet er taget i starten af juli 2017).

Kilden trækker jern ud af jorden. August 2017.

... og det ser desværre også ud som om der kommer lidt olierester med. August 2017.

Området er stadig relativt ukendt og øde. Ofte er der kun spor af dådyr i mudderet.

Rester af en vindpose fra områdets tid som flyvestation. Der var en gang to.

Nogle steder er vandet klart og bunden stadig ubegroet. Andre steder er der nogle imponerende 10 meter lange alger.

Jeg har forsøgt at lave en Earth cache om området, men EC reviewerne ville ikke være med på idéen. Generelt kan man ikke få godkendt vandløb. Edit 17. okt 2017: Så lykkedes det alligevel (efter at jeg i første omgan havde givet op.) Earth cache om vand erosion (GC70671).

Kompakte aflejninger bryder i fine firkanter.

Additional Hints (No hints available.)