Nørrebro-kvarteret og Nørregade var i middelalderen og renæssancen en vigtig del af Odenses byliv.
Da Odense fik havn og kanal først i 1800-tallet, blev hele kvarteret Nørrebro en livline mellem byen og havnen.
Nørregade findes stadig, men det meste af Nørrebro er revet ned.
I 1900-tallet skiftede Nørregade social profil:
Den blev nærmeste handelsgade for arbejderkvartererne ved Skibhusvej og Odense Havn. Her opstod arbejdsformidling, folkekøkken og butikker med billigt tøj billige sko osv.
Nørregade har stadig bevaret træk af denne profil.
Nørrebro - Odenses Nyhavn Uden for Nørreport, og i forlængelse af Nørregade, opstod en slags forstadsbebyggelse. Det skete efter renæssancen og især i løbet af 1700-tallet.
Bebyggelsen blev senere kaldt Nørrebro. Byggeriet tog fart i 1800-tallet på grund af den nye kanal og havn. Nørrebro var den direkte vej til havnen og fik derfor stor betydning. Mange forretninger og virksomheder skød op på Nørrebro: Jernstøberi, skråtobaksfabrik, protokolfabrik, frisører, slagtere, grønthandlere, bagere, skomagere, kiosker, ølhandlere og diverse skibsprovianteringer, for bare at nævne nogle.
Fordi Nørrebro lå mellem havn og bymidte, blev kvarteret naturligvis meget besøgt af søfolk.Hurtigt blev det til en odenseansk udgave af Nyhavn i København:
Et karakteristisk havnemiljø med sømænd, prostituerede, slagsmål, små hoteller, forretninger og så masser af værtshuse. For eksempel Jyden, Broen, Assam, Fatter Jahn, Sprogø, Gittes Bodega og Montmartre som under Korea-krigen fik øgenavnet ”Korea”, fordi der var usædvanligt mange slagsmål dér.
Clausens Hotel og Jernbanehotellet var eksempler på hoteller i kvarteret. Jernbanehotellet lå på hjørnet af Nørrebro og Kræmmergyden, som ikke findes mere. Hotellet blev revet ned i 1932 da man byggede etageejendommen Nørreport i funkisstil. Denne bygning blev også revet ned, da gaden skulle saneres.
"Tunnéllen" og trafikkaos: Nørrebro saneres Havnen og kanalen førte godt nok liv og glade dage til Nørrebro. Men det skabte også meget trafik frem og tilbage mellem havnen, og både Nørrebro og Nørregade gav byen store problemer.
Den type brolægning man havde dengang var ikke egnet til så tung trafik. Derfor blev den hele tiden kørt op. Alligevel var det først i starten af 1900-tallet, at man for alvor bekymrede sig om det. Men så skete der også forandringer: I 1916 fik gaderne en brolægning der kunne klare mosten, og i 1911 var der blevet bygget en jernbaneviadukt ved Nørregade/Nørrebro. Den blev kaldt Tunnéllen i folkemunde, og den aflastede megen af den tunge trafik. Den lille tunnel blev hurtigt et trafikalt knudepunkt i Odense.
Snart blev trafikpropper en daglig oplevelse, for der kom mere og mere industri, nye transportmidler og mere og større trafik. Byen besluttede derfor at lave en firesporet gade midt gennem bymidten, Thomas B. Thriges gade.
Op gennem 1970’erne blev Nørrebro revet ned – hus for hus. Tunnéllen blev lukket for trafik og dækket af med brædder. Den ligger nu gemt bag en græsvold ved Adamsgade. På tomterne af det gamle Nørrebro, kom en ny rutebilstation et nyt toldkammer en ny postterminal og en ny arbejdsformidling.
Fire huse og 2 restauranter overlevede. De har i dag adresse på Thomas B. Thriges Gade.
Det er sjældent at et helt kvarter rives ned, men sådan gik det med Odenses Nørrebro.
Cachen indeholder kun logbog husk blyant
Husk at lukke cachen rigtigt og gem den godt igen.