Vangsaa
Menneskets misbrug af Jyllands skove viste sig, da sandflugten i 1600-tallet føg ind over den vestlige del af hovedlandet, og gård efter gård, landsby efter landsby forsvandt under bjerge af sand. Det blev også skæbnen for det lille samfund, som hed Vang Klit i Ørum Len i nærheden af Thisted.
Tager vi en dejlig varm sommerdag, hvor insekterne summer omkring os, turen med små afstikkere ud ad Staukærvej, som går mod nord fra Vangsåvejen, kan vi drømme om huse, såkaldte gadehuse, huse bygget på lejet jord, som lå her omkring et vandløb (forbindelsen fra Vang Sø ud til havet), som gav frodige enge og livsmuligheder for mennesker. Skovvejenes navne fortæller om dengang, ligesom de våde områder øst for Staukærvej. Da sandflugten standsede vandløbet (hvilket vi kan registrere udfra markbogen for Vang Sogn 1683), blev disse huses skæbne langsomt beseglet. Et enkelt af disse huse var inden da blevet forfremmet til et bol, en mellemting mellem et hus og en gård. Dette bol kaldtes Tveder. Navnet er bevaret i Tvedsrimme, ved hvis østlige ende bolet Tveder formentlig har ligget. Fæsteren (Tveder hørte under Ørum) får 1728 af ejeren Jens Kraft til Raastrup tilladelse til at flytte husene til Vangsaa (Kronen havde i 1660 overdraget Ørum Len til private), hvor grunden fik matr. nr. 9.
Flere og flere af de huse, som har ligget omkring det nuværende Staukærvej, og som alle blev ofre for sandflugten, flyttedes efterhånden til Vangsaa, således tre af de såkaldte Rækkehuse, som formentlig har ligget langs den daværende vej fra Vang til Vangsaa. Et af disse huse, som ligeledes tilhørte Råstrup, fik i Vangså matr. nr. 16. Et andet, som tilhørte præsteembedet fik - som næsten al jord under præsteembeder - matr.nr.1, mens et tredie, som tilhørte Nystrup indtil o. 1688, hvor godset blev overtaget af forskellige kreditorer, i begyndelsen af 1700-tallet flyttedes til Vangså, hvor det fik matr. nr. 2. Fire huse, som lå samlet vest for Hovekær langs åen mod vest (formentlig må deres beliggenhed have været således, fordi markbogen fortæller, at de fire huse hentede deres hø i Hovekær) tilhørte St. Djernæs. Husene blev senere solgt til Raastrup, som de tilhørte 1778. Et af dem er i 1713 flyttet ud til havet, måske som det første af de udflyttede huse. Det fik matr. nr. 6.. Det andet af husene (det omtales som liggende i Blikær) har ligget ved havet i 1728. Det fik matr.nr.3. Det tredie af husene (markbogen kalder det Hovekær) har ligget ved havet i 1731. Det fik matr. nr. 4. Det fjerde af husene, kaldet Aakjær, er flyttet til Vangsaa før 1736. Her blev det matr. nr. 7.
Går vi tilbage til tiden før udflytningerne, har der ikke været megen bebyggelse. I jordbogen fra 1580 nævnes to vandmøller, som formentlig har ligget ved åens udmunding i havet (de omtales som klitmøller). I 1637 skildres de som aldeles øde, sandsynligvis fordi vandtilførslen (som kom fra Vang Sø og en mindre sø ved Hovekær) blev standset af sandflugten. Omkring midten af 1600-tallet har der ved klitmøllerne ligget et hus kaldet Kløvborg, som var beboet af en skipper ved navn Christen Kløvborg. 1684 har Bavnhuset ligget alene ude ved klitten. Kløvborg var da øde og forladt. Efter udflytningen kom der stadig flere og flere huse til Vangsaa, som fra 1721 bliver den faste betegnelse, mens husene og beboerne indtil da blot havde tilføjelsen "ved havet". Går vi helt frem til 1921 var der således 34 gårde og huse, 149 indbyggere, skole, 2 købmandshandeler og missionshus. I 1924 var der i Vangsaa 40 fiskere med 34 både, 4 af dem var motorbåde. Men her er også byens højde nået. Bygningen af molen i Vorupør vanskeliggjorde landingsforholdene, mange flyttede, mange huse blev øde og forfaldt for til sidst at blive revet ned, og denne tendens er fortsat. I 1987 var antallet af faste beboere er 21.
Vangsaa var formentlig den sidste bebyggelse i Danmark, der fik elektricitet. Dette skete onsdag den 1. juni 1977 kl. 14.30. Den væsentligste årsag til at elektriciteten kom så sent til Vangsaa var prisen. En gruppe bestående af seks fastboende og 54 sommerhuse eller grundejere ønskede at få elektricitet, og prisen pr. tilslutning var 10.500 kr. Det var mange penge i 1977.
Cachen ligger ikke på de opgivne koordinater. Der finder du et elskab - og her er koden ABCDE.
Cachen finder du så på
N 55 4E.DC(C+D)
E 12 2(A+D).A(A+E+D)(E+D+A)
Cachen er en lille en - så husk skriveredskab. God fornøjelse
