Loddenhøj Traditional Cache
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size:
 (small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Bronzealderhøjen Loddenhøj på toppen af Munkebo bakke er et af områdets mest markante fortidsminder. Her lagde bronzealderfolket en eller flere af deres høvdinge til hvile i en høj, der krævede store ressourcer at bygge. Den vældige høj var bygget til at bestå. For det var meningen, den skulle ses og vise, at her boede en magtfuld klan.
På det nordlige Fyns allerhøjeste, naturlige punkt, små 58,4 meter over havets overfalde, ligger gravhøjen Loddenhøj. Synligt viden om allerede fra bronzealderen, hvor den blev anlagt for at vise, at her regerer en magtfuld og indflydelsesrig slægt med masser af ressourcer. Det vil sige, det gætter arkæologerne sig til ud fra tidligere fund og lignende høje.
Den knap fire meter høje og 25 meter brede oldtidshøj er nemlig ikke undersøgt af fagfolk, så man ved ikke fra undersøgelser og fund, hvilken oldtidsperiode, den hører til, men bronzealderen er altså et kvalificeret gæt. Hvad er der så inde i højen? I den tidlige bronzealder begravede man folk hele, altså i det der hedder jordfæstegrave. Samfundets magtfulde elelr betydningsfulde personer blev lagt i højen med deres fineste ting, våben og smykker. Enten i en stenkiste eller i en udhulet træstamme. En såkaldt bulkiste.
Graven blev så dækket af en stenpakning, der skulle beskytte stedet og oven på dette lagde man en gravhøj bygget af græstørv. Men man stoppede ikke med at bruge højen. I den yngre bronzealder gik man over til ligbrænding og brug af urner. Asken med den døde blev puttet ned i urnen, der blev lagt i højsiden. Og med årene voksede højen i omfang og blev så mægtig, som det oldtidsmonument, vi ser i dag. Om man anlagde de nye høje oven på de gamle i respekt for slægten eller for at vinde hævd over området ved vi desværre ikke noget om. Vi ved heller ikke om alle havde ret til en højbegravelse, men vi ved fra gravfund som Skrydstrup- og Egtvedpigen, at både kvinder og mænd blev begravet i højene, så ligestillingen hvad angik storhøjsgravlæggelser var fremskreden.
Interessant nok, så har græstørvene over højen dannet en beskyttende kappe, der har skabt et iltfattigt miljø inde i kernen. Hvilket har sikret gravgaverne, så arkæologerne i denne type høje kan finde bemærkelsesværdigt velbevarede gavgenstande, våben, tøj og smykker. Selv ligene er ofte så velbevarede, at de kan undersøges og man kan trække interessant viden ud af dem.
Monument på monument
Loddenhøj er fredet allerede i 1875, men før den lovmæssige totalfredning af jordfaste fortidsminder i 1937 var der altså bred uenighed om, hvad en fredning betød. Derfor blev der en snes år senere bygget et udsigtstårn på toppen af Loddenhøj. Fundamentet af tårnet er bevaret og det nuværende tårn, opført af fontpenge i 1993, er bygget på netop dette fundament. Denne gang med overdækning i form af kobbertag og med kompas i midten, så man kan orientere sig. På brystværnet er der fliser, så man kan se, hvor blikket når hen - og hvad der ligger langt, langt ude bag horisonten.
Cachen ligger nær et fredet fortidsminde. Vis hensyn til stedet, naturen og de besøgende, når du færdes i området. Beholderen indeholder fra starten logbog, blyant, ftf-certifikater og lidt bytteting. Tegn selvfølgelig kun på stenen med kridt.
Additional Hints
(Decrypt)
Fgvxxrgeæ
Treasures
You'll collect a digital Treasure from one of these collections when you find and log this geocache:

Loading Treasures