Én af de likvideringer, der blev begået af danske modstandsfolk under den tyske besættelse af Danmark, er af flere forfattere blevet sat i forbindelse med dobbeltmordet på Peter Bangs Vej. Herunder får du tre af de kilder, der omtaler drabet på grønthandleren i bygningens gadeplan.
Du skal ikke sætte for megen lid til disse historier. Vi tager dem blot med i denne serie, fordi de er med til at kaste et mystisk røgslør over forrige århundredes største mordgåde.
 Grønthandleren i stueetagen var glødende nazist. Han blev 8. august 1944 kl. 11:45 i sin forretning opsøgt af to danske modstandsfolk og skudt på stedet. Til venstre ser du den samtidige avisartikel om drabet.
De to modstandsfolk blev kort efter opsporet og stillet for en henrettelsespeloton.
Den ene var en tidligere politibetjent, der nu var gået under jorden. Vidner fortæller at Gestapofolkene råbte til ham (på tysk), at han var "ausgeschöpft" (udmattet). De kaldte ham en "wiesel" (væsel) og lovede ham , at han "bekommst" (nok skulle få) sin straf.
Han blev skudt få meter fra det sted, hvor du finder denne cache.
Men det er højst usikkert, om det virkelig var ham, der var i grønthandler-butikken den pågældende dag.
Nu ved du faktisk nok til at kunne finde den. Men herunder kan du få mere at vide om drabet på grønthandleren.
Forfatteren Erik Haaest skriver i sin bog om Dobbeltmordet (1. udgave)
KAPITEL 7: Rovmordet på grønthandleren
Mordene på kontorchef Jacobsen og hustru er ikke det første drab i ejendommen Peter Bangsvej 74, Frederiksberg. Her historien om det første:
Bagende sommerdag, 8.august 1944. Klokken er 11,45. En benzindrevet bil standser ud for nr.74. Biler er sjældne i denne femte besættelsessommer. En benzindrevet bil, uden træfyret gasgenerator, en sensation. Kun tyskerne, det danske politi og redningskorpsene har dem. Så folk styrter til vinduerne. Glor. Derfor bliver gerningsmændene til det drab, der vil ske om få sekunder i grøntforretningen, set af usædvanligt mange vidner ved ankomsten. Bilen ligeså.
Inde i bilen fire mænd med frakke, blød hat og nedbøjet skygge. Den bil lugter langt væk af Gestapo. Folk i vinduerne trækker skyndsomt næsen til sig. Ingen bryder sig om at blive set af nazisternes frygtede terrorkorps, Gestapo (Geheime Staatspolizei). Derfor bliver gerningsmændenes bortkørsel efter drabet kun set af ganske få. Faktisk kun af én: Fru Inger Jacobsen. Hun står i karnappen på 3.sal - bag det hvide undergardin - og kigger ned på det hele.
Én mand er ikke nervøs ved bilens ankomst: Grønthandler Regner Schmidt er glødende nazist, medlem af dyrlæge Frits Clausens på den tid hendøende nazistparti DNSAP. Gestapo og alt andet tysk er hans venner. Mens alle andre farer i skjul, går Regner Schmidt, smilende frem i sin butik. Tænker vel, at tyskerne vil spørge om vej. Han undrer sig ikke over, at ikke blot en enkelt, men tre af mændene i bilen springer ud. To kommer over mod butikken, mens chaufføren bliver i bilen med motoren i gang, og én mand bliver stående ved bilen. Med hånden i lommen.
To af mændene fra bilen kommer ind i grøntforretningen. Kunderne er meget forhippede på at få betalt og komme ud. Grønthandleren siger: - Hvormed kan jeg hjælpe d'herrer?
Fru Schmidt og damen, der ekspederer, bliver stående bag disken og vejer gulerødder af. Så kommanderer mændene: ‘Hænderne op!’ Den ene har pludselig trukket en pistol - en stor tung Walther-38. Han sigter på grønthandlerens mave. Og skyder.
Det hele går meget stærkt. Schmidt har sikkert ikke en gang fået tid til at undre sig over de formodede Gestapomænds optræden overfor en sympatisør, før tre 9-millimeters projektiler hamrer livet ud af ham. Fru Schmidt skriger.
- Hold kæft, kælling! brøler en af mændene. Ellers bliver De pløkket ned - ligesom Deres svin af en mand!
Og herunder ser du et uddrag af en artikel af redaktør Knud V. Zeltner.
Teorien er, at fru Jacobsen fra sit vindue på Peter Bangsvej 74 den 8. august 1944 kl. 11:45 skulle have set de danske modstandsfolk, der udførte drabet på grønthandleren, og derfor kunne være en fare for deres sikkerhed.
Men denne teori kan af andre årsager udelukkes.
Redaktør Knud V. Zeltner kæder i sin artikel drabet på grønthandleren i august 1944 sammen med Dobbeltmordet på samme adresse 3½ år senere.
Han talte i 1955 med den ene af de to mænd der var inde i butikken, og som overledede krigen og derfor ikke blev henrettet af tyskerne.
Denne fortalte Zeltner, at grønthandleren var blevet skudt med en kaliber 6,35. Han havde selv skudt grønthandleren og såret fru Schmidt i armen (skudt en finger af fordi "hun stod så fjollet med hænderne oppe").
Samme modstandsmand blev af kammeraterne mistænkt for at have stukket dem til tyskerne nogle måneder senere. Flere tyske og danske, der arbejdede for tyskerne, fra den besatte Politigård fortalte efter befrielsen, at de havde møder med ham, hvor han angav sine kammerater for penge bl.a. ved en aktion mod Motorkontoret i Hambroesgade.
Zeltner blev overrasket, da den tidligere modstandsmand fortalte, at der havde været fire mand med i aktionen. De to inde i forretningen, der ofte dannede par, en vagt uden for og en mand ventede i en bil. Men udsagn fra den pågældende tidl. modstandsmand, som Zeltner talte med, skal altid tages med et særdeles stort forbehold, siger dem, der også kendte ham efter besættelsen.
På en måde er det rigtigt, at der var fire mand med i aktionen. Parret i forretningen, deres kammerat der ventede i vognen og taxachaufføren, der intet havde at gøre med gruppen.
De omtalte to mænd der var inde i forretningen blev som nævnt afhørt i forbindelse med Dobbeltmordsagen fra Peter Bangs Vej. I denne sag er der omkring 2.000 rapporter og notater alene om de to nu afdøde mænd.
Sagen har flere gange været nævnt i litteraturen som et eksempel på, hvor galt det kunne gå, når man gik til yderligheder under dække af modstandsbevægelsens navn.
Og nu må du hellere se at komme ud at finde cachen. Du har allerede fået oplysninger nok til at finde den.
|