|
Folkeskolens formålsparagraf gennem tiderne
Det var en ganske anden skole, vi blev uddannet til i 1967, end den Folkeskole, der er elevernes dagligdag i dag.
Folkeskolens formålsformuleringer har skiftet tyngdepunkt gennem tiderne. Fra vægt på at danne kristne, nyttige borgere til en skole med vægt på åndsfrihed, lige- værd og demokrati. Fra at skulle frembringe undersåtter til at sikre individets egne muligheder.
I årene 1975-1993 manglede Folkeskolen helt ordet "formål" i sin "formålsparagraf.
1814:
Den første egentlige skolelov i Danmark
Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten.
1937 (og 1958):
En videreførelse af principperne i 1814-loven
Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber.
Kristendomsundervisningen i Folkeskolen skal være i Overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske Lære.
1975:
Efter en "indoktrineringsdebat" gled kristendommen ud og ordert "formål" blev udskiftet med "opgave".
Skolen skulle alene give eleverne "mulighed" og "lyst tll at lære"
Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling.
Folkeskolen må i hele sit arbejde søge at skabe sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen.
Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati.
1993:
Danmarks Lærerforeninges daværende formand, Martin Rømer ønskede ikke at ændre 1975-formuleringen.
Det fik mig til gennem den meget mindre forening Lærernes Landsforbund at foreslå nedenævnte formulering.
Undervisningsminister Bertel Haarder måtte indse, at ikke alle lærere var enige med Rømer ...
og MIN formulering blev vedtaget i Folketinget.
Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber,
færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.
Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne
udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund
or at tage stilling og handle.
Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer
og for menneskets samspil med naturen.
Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med
frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
2006:
Min formuering fra 1993 i nye klæder:
Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der:
forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med
dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres
forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst,
så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage
stilling og handle.
Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
|