Under navnet omnibiler blev rutebiler udbredt i 1920'erne. Under 2. Verdenskrig var størstedelen af rutebiltrafikken indstillet, men udviklingen tog fart igen efter krigen, da mange mindre banestrækninger blev omstillet til rutebildrift. Den kollektive trafik i landdistrikterne består i dag af et udbygget net af rutebiler.
Bussens historie rækker længere tilbage end de første private personbiler, idet der allerede i første halvdel af 1800-t. var dampdrevne busser i regelmæssig drift i bl.a. i England.
Busser kan opdeles i to markant forskellige typer: bybusser (rutebiler), der løser kollektive transportopgaver, og langtursbusser, der især anvendes til turistkørsel. Der er en tendens til at bygge bybusser stadig mindre og lavere for at lette manøvrering samt ind- og udstigning, mens langtursbusser bygges større og større, ofte i to etager og med bagageplads under gulvet. Toetagers bybusser benyttes i en række storbyer, men har ellers ikke vundet almindelig udbredelse, bl.a. pga. adgangsforholdene til øverste etage. En anden bustype er ledbussen, som er en almindelig to akslet bus, hvortil der er fastkoblet en én akslet efterløber. Herved forøges vognlængden fra de normale 12 m til maksimalt 18 m.
Dansk bilproduktion ophørte omkring 1920, men der var stadig dansk busproduktion indtil 2004. De Forenede Automobilfabrikker i Odense producerede indtil midten af 1950'erne busser af mærket Triangel, for det meste med importerede motorer, men også med danske dieselmotorer af mærket Bur-Wain. Samtidig byggede et antal karosserifabrikker karosserier på buschassiser fra udenlandske fabrikker. De er alle ophørt, senest Dansk Automobil Byggeri (DAB) i Silkeborg ejet af Scania (2003) og Aabenraa Karrosseri A/S ejet af Volvo (2004).
HUSK: Skriveredskab