Husker du vores venner, nisserne Elvin og Esmaralda, der bor i Ramløse mølle? De har endnu engang brugt året på at finde cacher og har endda også lært hvad mysterycacher er for en størrelse – og nu har de besluttet at lave en lille juleserie selv, for selvfølgelig skal den handle om jul! Og denne gang har de fundet på, at de skal lege gætteleg med dig!
”Nå, Elvin, nu skal vi se, om du kan finde ud af at gætte julesange, eller om du er helt tonedøv!” ”Uha, det lyder som om du vil give mig en svær opgave…” rystede Elvin, og var klar på sit nederlag.
”Dette er en af de kortere salmer – den hører til under Jesus fødsel, men der står ikke noget om ham i sangen førend til allersidst. Derimod synger de om, hvor dejligt der er på denne planet og hvor prægtig himmelen er.” startede Esmaralda og fortsatte ”der er så også en lille snert af at informationen dengang gik fra person til person, når man havde fået en nyhed – og ikke lige som nu, hvor mange kan læse eller høre nyheden fra samme kilde på en gang.” ”Nøj, hvor gør du det dog besværligt det her” mumlede Elvin, men prøvede alligevel at tænke så det knagede.
”Nu skal du bare klikke på pakken og sætte navnet på sangen ind i tjekkeren!” ”Ok, jeg skal nok give den et forsøg – men så vil jeg også have risengrød bagefter!” ”Elvin, altså – dig og din madglæde hele tiden… madøre!”
