Husker du vores venner, nisserne Elvin og Esmaralda, der bor i Ramløse mølle? De har endnu engang brugt året på at finde cacher og har endda også lært hvad mysterycacher er for en størrelse – og nu har de besluttet at lave en lille juleserie selv, for selvfølgelig skal den handle om jul! Og denne gang har de fundet på, at de skal lege gætteleg med dig!
”Nå, Elvin, nu skal vi se, om du kan finde ud af at gætte julesange, eller om du er helt tonedøv!” ”Uha, det lyder som om du vil give mig en svær opgave…” rystede Elvin, og var klar på sit nederlag.
”Denne sang er lige noget for dig!” startede Esmaralda. ”Den omhandler din livret” fortsatte hun og Elvin fik et fjernt blik i øjnene – ”Risengrød – Riiiisengrød – RIIIIISSSSEEEEENNNNNGGGGRRRRRØØØØDDDD” savlede han. ”Nemlig – og vågn nu lige op – du kan ikke gå i trance hver gang det ord dukker op…”
”Nu skal du bare klikke på pakken og sætte navnet på sangen ind i tjekkeren!” ”Ok, jeg skal nok give den et forsøg – men så vil jeg også have risengrød bagefter!” ”Elvin, altså – dig og din madglæde hele tiden… madøre!”
