Systemet af vejstjerner ses tydeligt på dette kort fra 1768.
I midten ligger hovedstjernen, mens de øvrige stjerner ligger i en ring rundt om den.
Det er altså en simpel nummerering, og siger intet om hvor mange veje, der udgår fra stjernen.
Vi skal tilbage til slutningen af 1600-tallet, hvor Christian den 5. havde været en tur i Frankrig, og deltaget i parforcejagter. Det var det absolut hotteste inden for kongelige beskæftigelse.
Jagten foregik til hest, og med hjælp af hundekobler udvalgte man et passende bytte, selvfølgelig helst den største buk med det flotteste gevir. Så jagtede man den over stok og sten indtil den var så udmattet, at den ikke kunne bevæge sig mere. Med byttet omringet af hunde og jægere var turen så kommet til jagtens hædersgæst. Han steg af hesten og nærmede sig byttet skråt bagfra, og skulle så nedlægge dyret med et stød i hjertet, ved hjælp af en 30-40 cm lang kniv ”hirchfængeren”.
Det var ikke helt ufarligt, for havde bukken bare lidt kræfter tilbage, kunne den forsvare sig med sit store gevir.
Christian den 5. fik derfor anlagt store skovområder til parforcejagt. Lange brede og helt lige jagtveje, som krydsede hinanden i store stjerner, hvor der i midten blev etableret en høj, så man havde godt udsyn ned ad vejene i alle retninger. Kom man væk fra jagtselskabet, skulle man bare finde vej til den nærmeste stjerne. Fra højen kunne man så se, at byttet eller jagtselskabet krydsede en af vejene, hvorefter man kunne indhente jagten ved den næste vej.
Det er resterne af over 300 år gamle jagtveje, som danner de lange lige veje i Hareskoven.
Det kan anbefales at læse mere i Laumann Jørgensens bog Harreskovene, Ryget og Nørreskoven.
Cachen (som er en lille flap-box med små bytteting) ligger ved P-pladsen ca. 90 m fra centret af den gamle stjerne nr. 7.