Baggrund
I sommers var jeg med som frivillig på Spejdernes Lejr i Sønderborg. Det var et super arrangement og faktisk min første større spejderlejr nogensinde. Det bliver helt sikkert ikke den sidste!
Jeg havde forskellige opgaver, primært med det kontantløse betalingssystem "Skejser", som alle brugte. En lille NFC chip sad på alle deltagerarmbånd. Man købte i butikker og cafeer ved at "bippe" chippen mod de forskellige typer betalingsautomater. Med et par undtagelser gik det faktisk rigtigt godt.
Opgaven
På startkoordinaterne finder du en chip fra spejdernes lejr. Jeg har nu genbrugt den, så den indeholder koordinaterne til cachen i stedet. Medbring din NFC mobiltelefon (sorry iPhones!) og scan chippen for at få slutkoordinaterne.
God fornøjelse!
Alternativ løsning
Tagget er et såkaldt MiFare tag. Der er dog nogle licensemæssige problemer vedr. dette, som har gjort at visse fabrikanter af NFC-læsere ikke mere understøtter dette. Dette gælder vist især Samsung. MiFare bruges bl.a. i rejsekortet og en masse andre tilsvarende tags.
Men, det er måske lidt synd for dem som har iPhone eller Samsung. Så, her et alternativ. På tagget er der endvidere en kode (starter med IY). Brug de 6 cifre efter IY til at lave en gade, og find cachen på: N 55° 51.fbl E 012° 19.gji