The cache description is only in danish, but you'll find all questions in english under waypoints.
For vore turisters skyld er alle spørgsmål anført på engelsk under waypoints. For alle der forstår dansk, vil jeg anbefale at udskrive cachebeskrivelsen og tage den med.
Cachebeskrivelsen er bygget op som en blanding af historie om de steder der passeres og spørgsmål der skal besvares for at finde cachen. Alle spørgsmål drejer sig om simple observationer på stedet.
Turen er ca. 2,8 km og lidt mudder og fedtede stier kan ikke undgås, så "robust" fodtøj anbefales.
I Tornby Klitplantage findes mange slugter i skrænten ud mod klitterne. Skrænten er et minde om dengang Vendsyssel for alvor "rejste sig". Da trykket fra istidens tonstunge panser var væk, begyndte landet at hæve sig. Som et resultat af al den smeltede is, steg verdenshavene imidlertid tilsvarende, så i lang tid foregik der en kamp mellem land og vand. Resultatet af kampen kan ses mange steder i Vendsyssel i form af kystskrænter langt inde i landet. Foran kystskrænterne ses ofte et meget fladt såkaldt marint forland. Her ved Tornby, som ved de fleste vestvendte kyster, har sandet dog gjort sit til at ændre landskabet.
Ajs Nalbos Raj er den eneste navngivne slugt og selv om Yxenbækken egentlig kun er det som navnet siger, - en bæk - er det alligevel den normale betegnelse for den store slugt som bækken løber gennem. Horsebækken kunne komme ind under samme hat, men den må vente til en anden god gang 😊
På startkoordinatet (wp1) står du for enden af Yxenbækvej ... og i øvrigt ganske tæt på skovens plantørbolig. Plantørboligen, der også kaldes Russerbakkehus, er opført i 1910, samme år som de første træer blev plantet. Den er tegnet af arkitekt Ulrik Plesner fra Skagen.
Startkoordinat/wp1 (N 57° 32.642 E 9° 54.809). Ud over en masse piktogrammer og pile kan du se et par grønne "vejskilte".
A = Antal bogstaver på skiltet med tre ord
Følg grusvejen til wp2. Nu er du næsten nede i slugten og tæt på selve Yxenbækken. I gamle dage mente man at vandet var befordrende for køernes brunst. Det gjorde dem "jyvsen", hvilket på vendelbomål betyder brunstig, og bækkens navn er en afledning heraf.
Når bønderne havde trukket køerne til bækken, blev der også taget en potte vand med hjem til konen! Det kunne jo aldrig skade!
Man kan faktisk støde på flere forskelige stavemåder af bækkens navn, hvis man kigger på kort gennem tiden. De ældste, de høje målebordsblade fra slutningen af 1800-tallet, kommer tættest på betydningen, da bækken her er benævnt Yvsenbæk. Næste generation af kort, de såkaldte lave målebordsblade, skriver Öksenbæk. Det første topografiske kort bruger navnet Øksenbæk (hvilket kan forklare Øksenbækvej i sommerhusområdet lige nordøst for bækken). På det seneste topo-kort er man tilbage ved Yksenbæk, men for nu at være helt på tværs, staver Naturstyrelsen navnet Yxenbæk i al materiale om plantagen 😊
Wp2 (N 57° 32.885 E 9° 55.124) (Hvis der er "mangler" på stedet, så fortsæt et stykke fremad, hvor en tilsvarende skiltestander dukker op.)
B = Antal hjørner på øverste skilt
C = Antal hjørner på nederste skilt
D = Antal bogstaver
Fortsæt ned i slugten og op igen, indtil du når wp3 (N 57° 32.953 E 9° 55.123). Dette er kun et hjælpe-punkt, så du kommer ind på den rette sti. Fortsæt mod wp4 og Ingers Sti. Stien er opkaldt efter Inger Cornelius, der var fast sommergæst i plantagen i mange år. Inger var læreruddannet, ligesom ægtemanden Hans Cornelius, og sammen udgjorde de det første forstanderpar på Nordsøhøjskolen i Hirtshals.
Wp4 (N 57° 32.994 E 9° 54.954). Hvad er "forbudt" her?
Heste E = 4 ..... Cykler E = 6 ..... Hunde E = 8
Fortsæt ad Ingers Sti mod sydvest. De krogede bjergfyr der står på det sidste stykke af stien, er plantet helt tilbage i 1930. Snart er du ude på kanten af Yxenbækslugten. Stedet er også blevet kaldt Store Brombærdal. Inden du fortaber dig helt i udsigten, skal du lige huske det næste tal.
Wp5 (N 57° 32.937 E 9° 54.783)
F = Antal bogstaver på skiltet
Du står nu oven for Danmarks måske største slåenkrat. Følg stien ned gennem krattet og når du rammer bunden, er du på gammel stenalderhavbund og i øvrigt også Hærvejen/Nordsøstien. Følg den mod syd. Undervejs passeres Klitsøen. Var det ikke for broen, ville man nok slet ikke opdage søen, for den er vokset næsten helt til i rør og siv. Det er ikke mange år siden der var et fint vandspejl. Klitsøen er (var!) egentlig bare en opstemning af Yxenbækken.
Wp6 (N 57° 32.865 E 9° 54.492)
G = Antal skilte på pælen. (Lige antal)
Fortsæt mod syd langs kanten af skoven. De yderste træer hører blandt plantagens ældste. Det er hvidgraner, der som nogle af de første blev plantet langs den gamle kystskrænt. Skrænten er ikke så markant lige her, som den er længere mod syd, men ens for hele skrænten er, at den er udlagt som urørt skov. Det vil bl.a. sige, at døde træer får lov at "leve videre" som bosteder for insekter og svampe.
Wp7 (N 57° 32.744 E 9° 54.410)
H = Antal grønne pile på pælen
Hvis du går mod vest, kommer du til Vintersøen. Som navnet antyder, findes den (som regel) kun i vinterhalvåret. Nogle år breder den sig langt ud over stierne.
Ignorer pilens retning og fortsæt i stedet langs skovkanten, indtil omstændighederne tvinger dig op mellem træerne. Har du trang til våde tæer (eller har gummistøvler på) så fortsæt bare på det der en gang var en sti. Nu har bækken overtaget den.
Lige omkring wp8 (N 57° 32.706 E 9° 54.469 (hjælpepunkt)) har nogle af de gamle hvidgraner trodset alle odds og vokset sig temmelig store. De har måske haft lige tilpas med læ her et stykke inde i slugten og har heller ikke savnet vand. Bækken har et meget kort forløb. Den udspringer i det overdrevsområde som støder op til P-pladsen på Russerbakkevej. Det er den der hvert år sørger for at Vintersøen opstår.
Gå ind i skoven (op ad stien) og hold mod højre indtil wp9 nås.
Wp9 (N 57° 32.699 E 9° 54.518)
Sæt dig her og beregn final. Men hvad kan du sidde på?
Stor sten J = 1 ..... Væltet træ J = 3 ..... Bænk J = 5
Cachen er her: N 57° (D-J)(A-F).(A-E)(C-E)(B) E 009° (B+H)(D-C).(J)(F-H)(G-C)
Slugten du lige er kommet op fra, - og følger på vej mod final, hedder Ajs Nalbos Raj. Selv om jeg er indfødt Vendelbo, må jeg med skam indrømme, at der gik mange år før sammenhængen gik op for mig. Jeg havde blot udtalt det som det står, med hårdt tryk på A lige som i Als. Først senere gik det op for mig, at Ajs jo er det (nord)jyske navn for Anders, og det udtales nærmest som "ejes", med ganske kort stød på A.
Historien bag: Længe før plantagen blev anlagt boede en fisker (Anders) omtrent på stedet hvor Plantørboligen ligger i dag. Når han blev spurgt hvorfor han ikke var på havet når mange andre var det, svarede han, "Nei det ska a et, fo e nalder rør å sig". (Nej, det skal jeg ikke, for (brænde)nælderne bevæger sig). For Anders var det et vejrvarsel som fortalte ham, at han ikke skulle på havet.
Den direkte oversættelse af Ajs Nalbos Raj er altså "Anders Nældebos Rende" 😊
Sådan tog Klitsøen sig ud i 2013.