Gårdbo eller nisse?
Gennem tiderne har der på gårdene været "Gårdboer" Et småfolk, som var dem, der lavede ballade, hvis ikke de blev behandlet godt, eller hvis folk ikke behandlede hinanden godt.
Så kunne de drille folkene på gården eller endog tage ret drastiske midler i brug for at vise deres utilfredshed. Det var mest, hvis der ikke blev passet godt på dyrene.
Disse "Gårdboer" er efterhånden blevet til det vi i dag kalder "nisser", som dog mest er drillenisser. Det, de bliver mest sure over, er vist, hvis de ikke får deres risengrød med smørklat til jul.
Her i den lille lund er en ny nisse flyttet ind, og han vil gerne kunne overskue området 
Lunden er privat, men kom bare på alle tidspunkter.