Juletraditioner
Der er mange juletraditioner, der er forskellige fra land til land, fra region til region, fra familie til familie, samt fra tid til tid.
Her i Danmark er der bl.a. udvalgte traditioner som f.eks. krybbespil, mistelten, juletræ, udveksling af gaver, fortælling om julemanden og julekort til venner og familie med ønsker om "glædelig jul og godt nytår".
* De traditionelle julefarver er Grøn, Hvid og Rød
* (Grangrøn/stedsegrønt, Snehvid og Blodrød)
* December kaldes også julemåneden.
* Eksempler på forskellige traditioner:
* Tænde kalenderlys
* Åbne julekalendere.
* Se Tv-julekalender.
* Gå til julefrokoster (med arbejde, familie eller foreninger).
* Bage julekager og lave julekonfekt.
* Flette julehjerter, lave kræmmerhuse og anden juledekoration.
* Pynte op med kravlenisser, juledekorationer osv.
* Hente og pynte juletræ.
Lillejuleaften
I Danmark falder lillejuleaften den 23. december.
Nogle af dagens forskellige traditioner er blandt andet:
* Pyntning af juletræet
* Stege and til juleaften
* Koge og spise risengrød. Resterne kan bruges til juleaftens risalamande.
Juleaftensdag
Juleaftensdag den 24. december i Danmark er ikke en officiel helligdag, men efterhånden en ”tvungen” fridag.
Dagen går med at forberede juleaften.
Eksempler på forskellige traditioner:
* Pynte juletræet eller pakke gaver ind
* Gå i kirke
* Se afslutningen af tv-julekalenderne & Disney Juleshow
Juleaften
I Danmark holdes juleaftenen den 24. december, de fleste steder med følgende traditioner:
Spise stegt and, kalkun, gås eller flæskesteg samt rødkål/grønlangkål og brunede kartofler.
Risalamande med varm kirsebærsovs til dessert eller risengrød med kanel.
Spises enten som forret eller som dessert og i nogle tilfælde kombineres dette med at uddele en mandelgave til den der finder mandlen.
Danse omkring et pyntet juletræ, samtidig med at der synges julesalmer og julesange.
Dele gaver ud, som har ligget under juletræet.
Juledag – 25. december
I Danmark kaldes den 25. december for juledag inden for den evangelisk-lutherske kirke, den katolske kirke og andre kristne kirkesamfund. Dagen er også flere steder nævnt som Jesu fødselsdag.
I rigtig mange af vores nabolande er det den dag, at julen fejres.
Som barn voksede jeg op i en familie med store relationer til Tyskland. Vi fejrede ofte jul i det sydlige naboland og her var traditionerne en del anderledes end i Danmark.
Vi sørgede dog for at bibeholde nogle af de ”kendte ting” fra hjemlandet – men der var en ting som jeg husker mest.
Det var maden vi fik juleaften. Her fik vi ”butterbrot”, smurte rugbrødsmader med tysk pølsepålæg på – og så måtte vi pænt vente med ”julemaden” til 1. Juledag. Gaverne blev ligeledes først uddelt 1. juledag.
Derfor har jeg valgt at 1. juledag skulle være ”min cache-dag” i årets fynske julekalender.
I cachen er der FTF-diplom til "Første Finderen" og et Junior FTF-diplom til første barn/ung
Rigtig god jul – og god fornøjelse med at finde cachen.