Gammelsmølf er den ældste smølf. Han har røde bukser, rød hue og fuldskæg. Han har levet adskillige århundreder og er rimeligvis den modigste og klogeste af smølferne. Han er oftest den, de andre smølfer går til med problemer, og betragtes mere som smølfernes storebror end deres far. Han er forholdsvis antiautoritær og samtidig fornuftens stemme, men er også en smule distræt. Han påtager sig ofte ansvaret for hele landsbyen, og er indehaver af en magisk bog, som Gargamel gerne vil have fingre i. Gammelsmølfs magi har ofte store konsekvenser for historiernes udfald. Gammelsmølf er den eneste smølf som taler menneskesprog, og oversætter ofte mellem parterne.
Udlagt i forbindelse med Maker Madness på heden Vol. V d. 7.04.2018.
En serie i Det glemte land på ca. 3,5 km. Her bor smølferne. De er et folkefærd af meget små, blå nisselignende individer. En smølf er beskrevet som værende 3 æbler høj. De bor i en lille landsby i små huse af udhulede svampe, langt fra menneskenes verden, et sted kaldet Det glemte land. Næsten alle er komplet ens i udseende med blå hud, hvide bukser og sko, samt en hvid, fremadvendt hue. Den eneste smølf der er markant anderledes er smølfernes leder, Gammelsmølf, der bærer rød dragt og har skæg.
Smølferne lever til hverdag en fredelig tilværelse i Det Glemte Land. Idyllen afbrydes dog jævnligt af påfund fra smølferne selv. De bliver ofte jaget af den onde troldmand Gargamel og hans orange kat Azrael. Gargamel vil skiftevis spise Smølferne, dræbe dem, eller lave dem til guld (han har fundet en gammel bog om alkymi, der siger, at man med 6 smølfer kan lave bly til guld). Hans planer går dog aldrig godt, og han ender altid med at stå tilbage som taberen.