Twin Peaks er en rødgran. Det bilder jeg mig i hvert fald ind 🙂
Det latinske navn for rødgran er Picea abies, og træet menes indført til Danmark omkring 1700-tallet. Det kan blive op til 40 meter højt på vore egne, men så langt når det sjældent, før skovhuggeren har været der.

Arten er meget hårdfør og tåler både streng kulde og nogen udtørring og trives på alle jordtyper. Dets naturlige levested er koldere klima end Danmark, - hovedsageligt i landene øst og nord for os - og hvis den globale opvarmning udvikler sig som forskerne spår, går rødgranen en hård tid i møde her i landet.
Rødgranen har gået sin sejrsgang i skovbruget pga. sin hurtige vækst, og i mange år har det været det hyppigst forekommende træ i danske skove. Rød- og sitkagran udgør tilsammen over 50% af det samlede skovareal i Danmark.
I "gamle dage" var rødgran lig med juletræET! Ak, ja, - det var tider! Dengang varede julen jo helt til påske, for man kunne blive ved med at finde grannåle i gulvtæppet i LANG tid efter træet havde forladt stuen 😊
Cachen finder du skråt bag Twin Peaks. Den hænger i en kæmpegran, hvis nåle er lidt mere venligtsindede overfor nærgående geocachere. Der går dog en del år før netop denne kæmpegran for alvor kan leve op til sit navn.
Cachen indeholder kun log. Husk skriveredskab!
The cache is located behind Twin Peaks, hanging in an abies grandis (grand fir). It'll take some years though, before this particular tree meets its name.
The cache only contains a log. Remember to bring your own pen!