Columba palumbus Traditional Cache

Ringduen, - også kendt som skovduen (engelsk: Common wood pigeon) - er den største og mest almindelige due i Danmark. Den er karakteristisk ved sin hvide halsplet omgivet af skinnende grønt og purpur samt det rosa bryst.

Den kan også kendes på sin flyvemåde, hvor den letter stejlt op med klaskende vinger og svæver i en blød bue nedad. Det kunne tolkes som om den er lige så dårlig til at komme til vejrs, som den er til at bygge rede, men det er rent show-of! Det er kun hannerne, der laver det stunt, og det bruges dels som territorial-hævdning og dels for at imponere damerne ...

I skoven er ringduen meget sky og flyver op på stor afstand, mens den i byens parker kan gå og søge føde på en meters afstand af mennesker. Den er et godt eksempel på, at fugles adfærd kan ændres med erfaringen. I byerne er der ingen farer. Derfor er der ingen grund til at bruge tid og energi på at flygte i tide og utide.

Til gengæld er evolutionen gået helt hen over hovedet på den hvad angår bygning af rede. Ja, man kan vel knap kalde den tilfældige bunke pinde, den formår at samle i toppen af et træ, for en rede.

Sagnet fortæller, at ringduen, som godt vidste den ikke var nogen særlig ferm håndværker, bad husskaden om hjælp. Husskaden var kendt for sine imponerende reder og den gik beredvilligt igang med at vise duen sine færdigheder. Men knap havde skaden lagt de første kviste over hinanden, før duen utålmodigt sagde: "Tak, det kan jeg godt finde ud af" ...

Og således har evolutionen i stedet betydet, at ringduen har en meget lang yngleperiode, hvor den når at sætte mindst 3 kuld til verden. Det er dog kun et fåtal af ungerne der når at blive flyvefærdige. Mår, egern og diverse rovfugle tager deres del, men inden de overhovedet kommer til fadet, er nogle af æggene og ungerne gået til, fordi de ganske simpelt er faldet ud af - eller sågar ned igennem - den dårligt byggede rede!