Denne serie ligger langs en smuk vandrerute langs Kongeåen. Rundturen er 6,8km lang, man går ud på sydsiden, over broen og hjem på nord siden (kan selvfølgelig også gåes modsat - sydsiden er mest udsat). Turen tager ca 2 timer. Serien er lavet i samarbejde med Vejen Kommune og med tilladelse fra lodsejere.
Læs mere om Kongeåstien på http://www.Kongeaastien.dk
Specielt sydsiden kan være meget fugtig så husk godt fodtøj, eller kom på en tør dag. Stien går de fleste steder på privat jord, og vi har lovet lodsejerne, at der ikke medbringes hunde på markerne på grund af græssende dyr og vildt.