Skip to content

Dobbeltmordet #36 - Den Tyske Skole Mystery Cache

Hidden : 6/2/2018
Difficulty:
2.5 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Den Tyske Skole

Emdrupborg

Straks efter den tyske besættelse af Danmark opkøbte Die Deutsche Schule A/S den tomme Emdrup Højskole og begyndte bygningen af den helt nye Tyske Rigsskole og Kulturcentrum.

Vilhelm Jacobsen var kontaktmand til tyskerne. Både for firma Carl Holten men også på vegne af branche-foreningen, hvor hans chef Hans Holten var formand og Vilhelm Jacobsen sekretær.

Møderne med de tyske myndigheder blev holdt enten på kontoret på Nørrevold eller hos tyskerne, hvor de havde deres administration bl.a. på den Tyske Rigsskole og Kulturcentrum, da den stod færdig.
 

.FAKTABOX:
De 10 første cacher i denne serie blev udlagt i 2011 i forbindelse med en udstilling på Politimuseet i København. I forbindelse med
Politimuseets 2. udstilling om emnet er serien i 2016 , 2017 og 2018 blvet udvidet til i alt 37 geocacher.
Se listen over alle cacher i serien her! | Har du fundet dem alle?

 
Straks efter den tyske besættelse af Danmark opkøbte Die Deutsche Schule A/S den tomme Emdrup Højskole og begyndte bygningen af den helt nye tyske Rigsskole og kulturcentrum. Opgaven blev givet til den 55-årige tyske stjernearkitekt Werner March, som bl.a. havde tegnet Olympia Stadion i Berlin.
 
 
Opførelsen af skolen  tog fire år. Werner Marchs oprindelige anlæg udgjordes af et stort vinkelanlæg med en central aula, et tårn med klokkespir, en gårdhave og en stort grønt areal mod syd. Bygningerne var udtryk for de nyeste pædagogiske tendenser. Der var en aula/lysgård, omfattende sportsfaciliteter, faglokaler, en sal med teaterscene og orgel, skolekøkken, embedsboliger, småbørnsskole og gymnasium.
 
Bygningerne blev ikke helt færdige inden krigen sluttede, men dog færdige nok til, at de i de første tre år efter befrielsen blev brugt til at huse flygtninge fra øst og forskellige militærrelaterede funktioner. Efter besættelsestidens ophør eksproprierede den danske stat grunden og bygningerne, og kongelig bygningsinspektør Thomas Havning fik til opgave at færdiggøre bygningerne til brug for Danmarks Lærerhøjskole, Statsseminariet og Københavns Kommunale Forsøgsskole. Havning mente, at bygningerne var fremmede for dansk bygningskultur, og at de uanset hans forbedringer aldrig ville kunne blive rigtig smukke og menneskevenlige.
 
 
Thomas Havning ændrer bl.a. facaderne, han fjerner det lille klokkespir og gør tårnet, som har været brugt til udsigtspost under krigen, lavere. Langs Emdrupvej opføres en skulpturel rødstensmur, antagelig med det formål at skjule den høje betonstenssokkel på Marchs bygning. Aulaen med søjler og overflader i kunststen får nye balkonbrystninger af træ, der mildner det monumentale rum. Festsalen med orgel og scene færdiggøres og apteres med træ på gulv, vægge og loft, og i stedet for et buet loft får det et loft opdelt som en kirke i hoved- og sideskibe, der gør rummet lavere. Den oprindelige stort anlagte hovedindgang udnyttes i stedet for til undervisningsrum, og indgangen flyttes 31 meter længere hen ad Emdrupvej. Havearkitekten C.Th. Sørensen udfærdiger en haveplan, som fastholder en stor oval sportsbane mod syd. 1 år senere udvides anlægget med Emdrupborgkollegiet, som også er en klassisk rødstensbygning, men uden hvide kunststenssokler og indfatninger.  Det fungerede som kollegium de næste 12 år.
 
 
Man taler om, at Havning fordanskede Werner Marchs nazistiske arkitektur. Gennem årene er bygningerne blevet ombygget og udbygget 32 gange. I dag huser anlægget kun Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU. Kollegiet er nedlagt. Mod sydvest er der opført en laboratoriebygning med hvide mursten og aluminiumsfacader tegnet af Sven Eske-Kristensen. De sidste forandringer er, at der i haverummet mod syd er der lavet et stort udendørs trappeanlæg og et underjordisk biblioteksmagasin, hovedindgangen er flyttet fra Emdrupvej til Tuborgvej, og tårnet er blevet forhøjet med fire meter. Der udføres løbende renoveringer: Taget og vinduerne udskiftes, og auditorierne og av-faciliteter moderniseres, så det passer til nutidens undervisning.
 
De gamle bygninger og historien omkring fordanskningen og de pædagogiske ideér er indgående beskevet flere værker, blandt andet i et velgennembeadbejdet afsnit på 31 sider i Kirsten Reisbys afhandling "Emdrupborg. Historier om en pædagogisk kampplads" samt i en lang artikel af Poul Heiberg Gad i tidsskriftet Achitectura. Mange af Werner Marchs og Thomas Havnings originale tegninger findes endnu på DPU’s arkiv.
 
OBS: Cachen ligger på grunden, men ikke på det opgivne koordinat.
Kan du finde den UDEN geochecker?
Ellers er her lidt hjælp. Geocheckeren accepteret op til 3 meter off!

 
 
 Due to context, not available in English and German ... yet!
Translation may come later.

 

Additional Hints (Decrypt)

ZNTARGVFX

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)