I anledning af at jeg d. 27. maj har logget cacher hver dag i 3000 dage i træk, vil jeg gerne afholde et lille event.
Vi mødes på Dansebakken i Sorgenfri Slotshave kl. 14:30. Jeg vil sørge for lidt kage, men drikkevarer må man selv medbringe.
Jeg har forberedt en lille og noget anderledes "power"-trail, som vil blive frigivet i forbindelse med eventet.
Cacherne vil blive frigivet på papir omkring kl. 15 og lidt senere på geocaching.com.
Før eller efter eventet kan man besøge slotshaven som rummer mange spændende ting som f.eks. Kaninøen, Schweizerhuset, Grotten og Norske Hus. Cykling er forbudt, men bliver man træt i benene under turen rundt, kan man hvile sig på mindebænken for forfatteren Viggo Stukkenberg eller kvindesagsforkæmperen Gyrithe Lemche.
Læs mere om slotshaven her: https://slks.dk/slotte-ejendomme-og-haver/ejendomme/slotshaver/sorgenfri-slotshave/