Furesøbad
Furesøbad er et gammelt badested med en kunstigt anlagt badestrand. Det ligger ved Furesø i Nørreskoven ved Fiskebæk midtvejs mellem Værløse og Farum. Hertil kommer et søsportscenter med roklub, kanoklub, kajakklub, sejlklub, windsurfingklub. Om sommeren er der tradition for personsejlads på Furesøen. Den varetages af Bådfarten, der også sejler på Lyngby Sø og Bagsværd Sø. Der er anløbsbro ved Furesøbad og ved Kollekolle.
Der findes en kiosk, der holder åbent om sommeren – og en restaurant, som holder åbent hele året rundt, og som har udsigt over Furesøen. Furesøbad ligger tæt på Fiskebækken, som forbinder Furesøen med Farum sø.
Pynten
Her, yderst på en pynt, tæt på slutningen af Mølleåens løb gennem Fiskebækken, er der skygge og fred for de hektiske aktiviteter på stranden ved Furesøbad. Der er et par små strandbredder, ideelt til en hundebadetur.
På den anden side af Furesø kan man beundre nogle at de flotte huse, der ligger højt og sydvendt med udsigter over Furesøen. Når jeg bliver (mange)millionær, så kunne det være et godt sted....