Denne multi giver dig en lille rundtur i den smukke Rhododendronpark, som i 2019 kan fejre 25 års jubilæum.
Questions in english under waypoints

Rhododendronparken blev i 1994 anlagt i det allerede eksisterende Hedelund. De store bøgetræer er fra da Hedelund så dagens lys som byens nye lystanlæg i midten af 1880'erne. De største træer er altså langt over 100 år gamle, og er ældre end de to historiske bygninger som indtil 2018 lå i parken.
Den runde Pavillon ligger der stadig. Den blev opført i 1903 og hovedbygningen fremstår i dag stort set som dengang, selv om den har gennemgået en total renovering i mellemtiden.
Restaurant Hedelund blev anlagt som traktørsted i 1906. Oprindeligt opført i træ, men krigsårene var så hårde ved bygningen at den efter 2. verdenskrig blev genopført i den stil man kunne nyde indtil den 17. maj 2018, hvor en brand lagde stedet i ruiner. I første omgang lød meldingerne, at stedet skulle genopbygges, - og så vidt jeg kan læse mig frem til, SKAL der laves et-eller-andet traktørsted et-eller-andet sted i parken, men hvornår der sker noget, står hen i det uvisse. Det er i hvert fald spændende at følge, for hver gang jeg har besøgt parken siden den skæbnedag i maj 2018 er der sket noget nyt. Her ultimo 2019 er alle spor efter det historiske sted borte og afløst af en græsplæne!
Nu til opgaven.
Bemærk: Der kan være flere spørgsmål knyttet til de enkelte waypoints!
Startkoordinatet/wp1 leder dig til en granitskulptur som altid får mig til at tænke på Muppetshow. Jeg synes det ligner en blanding af Beaker og Sam the Eagle! Skulpturen hedder dog noget andet ...
A = Antal bogstaver i skulpturens titel
Tæt ved findes også Den runde Pavillon. Rent geometrisk ER den jo ikke rund ...
B = Antal sider på "Den runde" (hovedbygningen) ... (16, 12 eller 8 sider)
Wp2 leder dig til en mindesten.
C = Antal bogstaver i det sidst ord på stenen
Wp3 - Jante.
D = Antal gange "Du skal ikke tro" står på pladen
E = Antal gange bogstavet "ø" forekommer i teksten på pladen
Wp4 - Tehuset ... På huset sidder en lille plade med et sponsornavn og et årstal.
F = Sidste ciffer i årstallet
Wp5 - Den store hvide bro, også kaldet Bryllupsbroen.
G = Antal krydser i rækværket (begge sider).
Tæt ved broen finder du en skulptur af Børge Jørgensen.
H = Sidste ciffer i årstal på "Stor Aggression"
Wp6 - Scenen. Tæt ved scenen findes et bed med en azalea hybrid som er navngivet efter en af initiativtagerne til parken.
I = Tage Buus (12) ... Gunnar Vestergaard (9) ... P.Holm-Christiansen (7)
... Svend Erik Christensen (4)

Cachen er her:
N57 16.(G)(C-F-H)
E009 56.(F+E)(A-I)(B-D+H)
Tværsumstjek (digital root) af det fulde koordinat = 3 (nord=2, øst=1)
GPS driller overalt i parken pga. de høje træer.
Du skal naturligvis ikke ind i bedet og rode rundt efter cachen. Den kan - og skal - tages "udefra".
Jeg har nu tilføjet en geo-tjekker, så hvis du er online, kan du kontrollere koordinatet. Der er desuden lagt et spoiler-foto i tjekkeren.
