Skip to content

På høje tid Traditional Cache

Hidden : 6/20/2018
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Godt gemt af vejen bag husene i landsbyen Hudevad finder man en flot gravhøj fra ældre bronzealder. Højen har været kendt længe, men led slemt under landbrugets pløjning og markarbejde. Så sent som i foråret år 2000 blev oldtidsmonumentet udgravet, undersøgt og restaureret af Odense Bys Museer. Det var på høje tid.

De seneste år har der været stor fokus formidlingen af oldtidsminderne og mange steder har man - særligt i forbindelse med projektet Danmarks oldtid i landskabet - været særdeles kreative med at gøre fortiden levende for den besøgende. Så meget, at der vel er tale om regulære kunstinstallationer. Skræmmeeksemplerne er Borum Eshøj, Klebæk Høje og Kongernes Jelling. Højen i Hudevad viser, hvor smukt og simpelt det kan gøres. To stencirkler markerer den ældre høj og den yngre. Resten er op til fantasien. Sådan.

Oldtidshøjen i Hudevad
Oldtidshøjen i Hudevad

Fra fundene i højene, ved vi, de er opført i ældre bronzealder. For omkring 3500 år siden. Fælles for periodens høje var, at de blev opført af græstørv, som dannede en beskyttende kappe om gravlæggelserne og på grund af det iltfattige miljø i højens indre resulterede i langtidsbevarelse af gravgaver og genstande i højen. Også selvom de døde selv ofte var fuldstændigt opløste.

Oldtidens gravskikke

Som i de øvrige oldtidsperioder var gravskikkene varierende. Nogle steder byggede man jordfæste grave af stenkister eller trækister. Bulkister, af store, udhulede træstammer var også almindelige. Dem kender vi fra Skrydstrup- og Egtved- pigernes grave. Senere udbyggede man gravene i højden, som det er sket her i Hudevad, og da gravskikken ændrede sig til ligbrænding lagde man de døde ned i højsiden i en urne. Ofte omsluttet af beskyttende sten.

Hvad højen gemte

Under den ældste og inderste grav fandt arkæologerne spor efter arden. Oldtidens plov. Hvilket vidner om agerbrugets fortsatte betydning på det tidspunkt, højen blev anlagt. Højen blev simpelthen opført i allerede opdyrket land. Urskoven var svundet ind og hovederhvervene var kvægavl - får, heste og små okser - agerbrug og fiskeri, som altid har været et vigtigt supplement til oldtidsfolkenes føde.

Den ældste grav, som er genopført efter udgravningen, var på cirka 2,5 meter, mens den yngre, markeret ved den yderste stencirkel, har været omkring 4 meter. Typisk for den ældre bronzealders storhøje. Inderst inde i den ældste høj fandt arkæologerne den døde høvdings gravgaver. Et bronzealdersværd med skede lavet af hasseltræ, samt en flintdolk med træskede og skind håndtag.

Seværdighed Cachen ligger nær et fredet fortidsminde. Vis hensyn til stedet og naturen, når du færdes i området. Da cachen ligger nær privat bebyggelse, så besøg kun stedet i døgnets lyse timer. Beholderen indeholder fra starten logbog, blyant og FTF-certifikater.

Additional Hints (Decrypt)

Fgraubo / cvyr bs fgbarf

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)