Skip to content

Udsigt til træernes hemmelige liv II Traditional Cache

Hidden : 7/25/2018
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


10 stammer fra roden


Hvad er et træ egentlig? Ordbogen definerer det som en vedplante med en enkelt hovedstamme, hvorpå der vokser grene. Hovedstammen skal altså være dominerende og til stadighed vokse opad, ellers bliver planten betragtet som en busk, hvorfra der skyder flere stammer, eller snarere grene fra den samme rod.

Men hvad så med størrelsen? Og hvis et træ bliver savet op? Er det så dødt? Endnu mere indviklet bliver det, hvis der skyder en ny stamme op fra stubben. I mange skove er det snarere reglen end undtagelsen, for i århundreder blev netop løvtræer fældet af kulsviere, der brændte træet til trækul. Fra stubbene skød der nye skud op. Processen gentog sig i en rytme på nogen årtier: Man fældede træerne og lod nye skud skyde. De enkelte stammer var yngre (end roden), men disse skud blev ikke regnet som selvstændige træer, derimod som en del af helheden. Og med rette mener jeg. For det er helt korrekt, at roden er vigtigere end den del af træet, der er over jorden.

Det er muligvis her (i roden), vi finder noget, der minder om træets hjerne. Hjerne? Er det ikke temmelig langt ude? Måske. Men når vi ved, at træer er i stand til at lære og altså gemme på erfaringer, så må der også findes noget i retning af en hjerne et sted i organismen. Hvor det er, ved man ikke, men det bedste sted ville være rødderne.

Citater fra Træernes hemmelige liv af Peter Wohlleben

Ahorn (ær)


Ahornen som barnepige

Der var engang en træl, som fik ordre til at lægge sit nyfødte barn ud i skoven. Hans herre syntes, at der var for mange børn på gården. Trællen kunne ikke nænne at lægge det lille barn ud til den sikre død. Han fik da den idé, at overgive barnet til den store ahorn, der var plantet som skytstræ ved siden af gården. Her lå barnet sikkert mellem grenene, og hver aften sneg trællen sig ud og gav barnet gedemælk. Tiden gik, og en dag kom trællens herre forbi træet. Han hørte barnet pludre og opdagede det mellem træets grene. Først blev han vred og ville slå barnet ihjel. Men han turde alligevel ikke, da barnet stod under træets beskyttelse, så den lille fik lov til at komme tilbage til sine forældre.

Sukkertapning

Du kan lave sukker af ahornens saft om foråret. Det kræver at du får tilladelse til at tappe saft af et træ af skovens ejer. Når du har den, skal du gøre følgende i begyndelsen af maj: • Du borer et hul ca. en meter oppe på stammen. Hullet skal gå skråt opad og være 7 til 8 centimeter dybt • Så stikker du et rør ind. Røret skal være ca. 15 cm langt, og det skal naturligvis passe til hullets størrelse • En lille spand hænges under røret. Bind den fast med tov (ikke søm - det ødelægger træet) • Når spanden er fyldt med saft, tømmer du den. Du kan eventuelt hænge den op igen, hvis du skal bruge mere end en spand saft • Når du er færdig med at tappe, skal du huske at lukke hullet med en træpløk, som er tjæret. Det er meget vigtigt, for at træet ikke skal blive skadet af f.eks. snyltesvampe • Saften koges ind, så vandet damper fra, og sukkeret bliver tilbage. Pas på det ikke brænder på. • Når sukkersaften er godt tyk, hælder du den til afkøling i klatter på bagepapir • Og så spiser du det!. I Canada har man en træart, der ligner ahorn meget og kaldes sukkerløn. Mange steder i Canada tapper man saft af den og laver ahornsirup, som bruges til pandekager. Ahornsirup kan købes mange steder i butikkerne i Canada – og også af og til herhjemme.

Helbredelsen

I gamle dage troede man, at ahorn kunne helbrede mennesker. Træer der havde et hul i stammen, kunne fjerne sygdomme. Dengang var der mange børn, der led af engelsk syge. Engelsk syge er en sygdom, der skyldes mangel på D- vitamin. Manglen opstår, hvis mennesker ikke får lys nok, og samtidig spiser for dårlig mad. Sådan var der desværre for mange børn, der levede for 200 år siden. Engelsk syge gør knoglerne bløde, så børnene blev hjulbenede og fik fuglebryst. Børn med engelsk syge skulle kravle nøgne gennem et hul i en ahorn for at blive raske. For at træet skulle kunne fjerne sygdommen helt, bandt forældrene en strimmel af barnets tøj fast til en af træets grene.

Additional Hints (Decrypt)

Uhy

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)