Følg Nordsøstien for at komme til denne cache. Den er gemt det eneste sted i plantagen, hvor der er plantet lindetræer. En lille-bitte snas klemt inde mellem Nordsøstien og Kjul Å.
Lindetræet er ellers fint gammelt træ, som har hørt hjemme i Danmark siden stenalderen, men her kommer det slet ikke til sin ret.
Træet er let genkendeligt på sine hjerteformede blade og det kaldes derfor også kærlighedstræet eller Frejas træ (efter Freja, frugtbarheds- og kærlighedsgudinden i den nordiske mytologi).
I stenalderen var Danmark dækket at skov. På sandede jorder nok mest fyr og eg, men øvrige områder var i særdeleshed domineret af lind. I dag er det svært at forstå, at linden har været så fremherskende, når der nu er så få tilbage.
Overforbrug af naturens skatkammer har en pris, og den kom lindetræet til at betale. Ja, og sådan set også hele den øvrige del af Danmarks urskov. "Urskov" betyder blot "uberørt af mennesker", og det nærmeste vi kommer den slags her i landet er Draved Skov i Sønderjylland.
Hugsten på forskellige træsorter har sikkert været lige stor, men i modsætning til de fremherskende træer i skovene i dag, blev linden ikke i samme grad genplantet. Det skyldes uden tvivl, at træets ved er ikke ret stærkt, og i øvrigt heller ikke særlig modstandsdygtigt for råd og svamp, og er derfor ikke velegnet til tømmer. Datidens beboere brugte imidlertid træet til langt mere end det. Bl.a. viste træets underbark (bast) sig som værende eminent til tovværk, og Danmarks ældste kendte fiskenet er flettet af lindebast.
Vedet er blødt og smidigt. Det har en smuk glans og svinder kun ganske lidt når det tørrer. Det er derfor formidabelt til eksempelvis træskærerarbejde, og lind benyttes endvidere til produktion af legetøj.
I modsætning til i skoven, er lindetræet ret almindeligt i parker og alléer og ligeledes omkring kirker og kirkegårde. Her kan man endda være heldig at støde på meget gamle eksemplarer.
I øvrigt er der her i Danmark også en cache, der hedder Frejas træ, hvor du skal lokalisere dette flotte lindetræ.
Det er dog først nu, hvor jeg har researchet på lindens historie, at betydningen på cachens navn går op for mig. Den pågældende cache fandt jeg i 2016.
Lagde du i øvrigt mærke til, hvordan området skifter karakter ca. her ved lindetræerne? Mod nord går stien gennem den tørre klit-plantage, men herfra og mod syd er skoven langt frodigere.
Kort herfra krydser Bjergbækken Nordsøstien, for lidt senere at løbe ud i Kjul Å. Kjul Å løber næsten parallelt med stien omkring 100 meter øst herfor.