Skip to content

Jernaldergraven - På kryds og tværs i Lilleheden Multi-Cache

Hidden : 10/17/2018
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


English translation of the tasks/questions under waypoints!

Det er småt med "minder fra fortiden" i Lilleheden Plantage, til trods for at der har boet mennesker her i flere tusind år. Der er Helligkilden, - men den er jo kommet af sig selv. Så er der Emmerstenen. Den kom også af sig selv ... og forsvandt igen "næsten" af sig selv. Der er diverse bunkere fra krigens tid. De fleste på denne side af Hirtshals er fjernet eller sandet til. En enkelt, som lå i plantagen før området blev inddraget til industri, ligger stadig synlig på vestsiden af omfartsvejen.

kortudsnit

Et bevis på at der boede mennesker her i fordums tid, fik man i forbindelse med anlæggelsen af omfartsvejen, Sigurd Espersens Vej. Her havde Vendsyssel Historiske Museum lejlighed til at studere undergrunden, hvor man fandt såkaldte muldfjælspløjelag dybt under flyvesandet.

En muldfjælsplov er en plov som vender jorden, - ganske som vi kender det i dag. Før muldfjælen blev opfundet (kendt i Danmark fra ca. år 200), brugte man en ard. Det var i princippet blot en pind som kradsede op i jorden. Opfindelsen af en plov der kunne vende det øverste jordlag var en enorm udvikling i landbruget og betød at man kunne udnytte jorden på langt bedre vis end tidligere.

jernaldergrav

Såvidt jeg ved, er markstykket ikke dateret endeligt, men i vide kredse har man kaldt fundet for en "jernaldermark". På Historie-online.dk kan man læse mere om fundet og på facebook kan man finde flere billeder af udgravningen, tillige med historier om andre spændende fund i Vendsyssel.

Et af de håndgribelige beviser på at mennesket har været bosat her for mange år siden, er Jernaldergraven. En lille stensat grav, beliggende i den sydligste udkant af plantagen. Det er en såkaldt stenkistegrav, udført af lodretstillede bæresten med en enkelt dæksten stadig bevaret. Graven er et par meter lang, knap en meter dyb og der er fundet enkelte potteskår og en jernkniv i østenden af kammeret. Graven er formentlig fra ældre romersk jernalder, dvs. den er omkring 2000 år gammel.

Jernaldergraven

Billedet her fandt jeg tilfældigt på Arkiv.dk. Der er sandelig sket ting og sager på stedet siden det blev taget i 1977. Jeg bemærker især det totale fravær af græs! I dag er graven groet mere eller mindre til i højt græs, - og nogle selvsåede birketræer vil gerne overtage området - men det kan du jo se ved selvsyn, når du besøger graven for at finde cachen.

For at finde cachen skal du løse flg. lille lette opgave:


På startkoordinatet står du ved et grønt skilt med hvide bogstaver.

A = Numerisk værdi af 1. bogstav
B = Numerisk værdi af 2. bogstav
C = Numerisk værdi af 10. bogstav
D = Numerisk værdi af 9. bogstav
E = Numerisk værdi af 5. bogstav

(Numerisk værdi er det nummer bogstavet har i alfabetet)

Det var fristende at placere cachen i graven, men det ville jo være for let.
I stedet hænger den her: N57° 34.(B)(A*C) E009° 59.(C+E)(A-B-B)(D-A)


Additional Hints (No hints available.)