Københavns Befæstning
Gentofte batteri
https://img.geocaching.com/cache/large/7c2d0789-ab57-4224-94b4-5dc58a09c502.jpg
Kort over Gentofte Batteri (Gengivet med tilladelse fra Dines Bogø)
Gentofte Batteri skulle sammen med Bernstorff Batteri sikre området bag de faste forter mod indtrængende fjendtlige styrker. Den anden opgave var at sikre vandløbet fra Dæmning VI via Ermelundsvej til Gentofte Sø.
Batteriet er et opkastet jordværk med et betonstøbt krudtmagasin i den nordlige ende. Det skulle bevæbnes med 4 stk 9 cm kanoner. Området omkring Gentofte Batteri var flade marker med lave levende hegn. Bebyggelsen var kun nogle spredte bøndergårde. Vejene var jordveje. Både Brogårdsvej, Ermelundsvej og Smakkegårdsvej er alle anlagt senere.
Batteriet blev aldrig gjort kampklart og blev nedlagt sammen med resten af Københavns Befæstning i 1920.
Grunden under batteriet blev udstykket til villagrunde, så idag er der faktisk ikke noget at se udefra. Ifølge Frederik Teisens lille skrift om Rester i Gentofte Kommune skulle der være nogle lave jordvolde og krudtmagasinet tilbage inde på grundene.