Målet med denne Earthcache er at give en introduktion til det plastiske ler og formidle den geologiske baggrund for Lillebælt Ler Formationen på Trelde Næs.
Det plastiske ler i Danmark er unik, idet Danmark er det eneste sted, hvor disse dybvandsaflejringer kan ses på land.
ATTENTION
Denne EC kan kun besøges mellem solopgang og solnedgang og kun ved LAVVANDE, så tjek vandstand/tidevand på DMI.
Gå aldrig på udskredet plastisk ler! Især når leret er vådt, kan det være farligt at færdes på skrænterne. Lillebælt Ler bliver glat som grøn sæbe, og er man sunket i med gummistøvler på, kan det være næsten umuligt at trække støvlerne op af leret igen. På stranden kan der være områder, hvor leret kun er dækket af et tyndt lag sand.
Plastisk ler på Trelde Næs/Lillebælt Clay Formation
Den gamle Lillebæltsbro er sunket 75 centimeter, siden den blev indviet i 1935, dvs. ca. 1 cm om året. Undergrunden i Lillebælt er særlig udfordrende at bygge på.
Årsagen er en særlig jordtype, som er vidt udbredt i den danske undergrund, nemlig plastisk ler. Ler er den mest finkornede af alle jordarter og er defineret ved at have kornstørrelser mindre end 0,002 mm.
Det ofte stærkt farvede ler minder mest af alt om en halvhård modellervoks, alt efter hvor meget det har regnet. Leret er meget formbart, og den egenskab stammer fra lerets evne til at indeholde rigtig meget vand.
På Trelde Næs forekommer Lillebæltleret som foldede og opskudte partier anbragt i den nuværende position under istidernes gletsjerfremstød, og leret kendetegnes først og fremmest ved en overordentlig stor finhedsgrad.
Dannelse og forekomst
Det plastiske ler omfatter Røsnæs Ler, Lillebælt Ler og Søvind Mergel fra Eocæn. Holmehus Formationen fra Paleocæn medregnes ofte, selv om den udgør et separat lag.
Lillebæltsleret er vidt udbredt i Danmarks undergrund. Leret ligger normalt dybt og er derfor kun synligt på et fåtal af lokaliteter, hvoraf forekomsterne fra Trelde Næs til og med Hyby Fælled er de største i Danmark (= sydsiden af Trelde Næs). Det er endvidere synligt ved Røjlekysten, ved Albækhoved (Juelsminde) og i de store lergrave ved Ølst og Hinge.
Leret blev aflejret i et varmt, formentlig subtropisk hav, der udgjorde datidens Nordsø. Havet strakte sig ind over Danmark, Nordtyskland og Holland-Belgien.
På det tidspunkt hvor Lillebæltleret blev aflejret var vanddybden i det danske område muligvis øget til så meget som 600–1000 meter, måske det dybeste vand, som nogensinde har dækket Danmark. I det dybe hav blev næsten intet materiale tilført fra landområder, og der skete kun en langsom bundfældning af ekstremt finkornet, såkaldt plastisk ler.
Flere gange i løbet af Eocæn skabte det høje vandspejl passage fra Nordsøen til varmere have mod syd, bl.a. gennem Den Engelske Kanal. Der er en tendens til, at lerlagene blev kalkholdige, når de sydlige forbindelser eksisterede, mens mikroorganismernes kalkskeletter blev opløst i koldere, surt bundvand, når disse forbindelser var afbrudt. Det dybe hav eksisterede gennem næsten 20 mio. år, og op til 200 meter plastisk ler blev aflejret i Danmark, hvilket i gennemsnit svarer til en aflejringsrate på mindre end 1 mm/100 år eller 1 cm/1000 år.
Lermineraler
Det plastiske ler er rigt på lermineralet smectit, som er dannet ved kemisk nedbrydning af vulkansk aske og lava, der var vidt udbredt i det nordøstatlantiske område. Omdannelsen til smectit kan være sket både i havet og på land, og smectitten kan være transporteret over lange afstande med havstrømmene. Andre lermineraler er kaolinit og illit. Den væsentligste forskel på disse mineraler er, hvor meget vand de kan optage, hvilket afhænger af deres struktur.
Inddeling af Lillebælt Ler Formationen
Geologer beskriver Lillebælt Ler Formationen som meget finkornet og kalkfrit og deler formationen i seks lag (L1 - L6). Af disse er L1 rødbrunt, L2 er grågrønt og indeholder bl.a. hajtænder og ryghvivler af hajer, og L3 kaldes Dannebrog, fordi det er rødbrunt med et 10 cm lyst lag i midten. L4 er grønt og indeholder barytkonkretioner, L5 er grønliggråt og indeholder kalkkonkretioner, og L6 er brunliggråt og kalkholdigt og danner derved overgang til Søvind Mergelen.
Lillebælt Leret på Trelde Næs er repræsenteret ved L2-L6. Lagene L2-L4 kendes typisk ved sporadiske foldninger i små klinter som følge af istektonik. Her optræder smectit, illit og kaolinit i lige store mængder.
I L2 findes 4 sorte lag, der består af sammenkittet organisk materiale. Det er hovedsageligt hårde dele fra mindre fisk, f.eks. knogler, tænder, ryghvirvler og skæl. Den høje bevaringsgrad af materialet vidner om perioder med iltfrie bundforhold og leder uvilkårligt tanken hen på vore dages iltsvind. I tørret tilstand kan leret adskilles i flager med et gult pulverlignende lag imellem - formentlig svovl.
Lagene L5-L6, der langt overvejende består af smectit, er repræsenteret ved de store udskridninger, der med rette har givet Lillebæltleret tilnavnet ”det plastiske ler”. Der findes ikke nogen permanente klintprofiler med de yngste lag L5-L6, da de indeholder for meget af det vandbindende smectit. I stedet består de af store, spektakulære jordskred langs den 6 km lange sydøstlige kyst af Trelde Næs. På grund af skredene er den totale tykkelse af lagene L5 og L6 ukendt.
Røsnæs Ler og Søvind Mergel
Over L6 afsluttes det eocæne med Søvind Mergel Formationen. Den minder i sin sammensætning meget om L5-L6 med lidt mindre smectit og lidt mere kaolinit. Den har til gengæld et indhold af kalk på over 20 %. Der kendes en lille blotning af Søvind Mergel på Trelde Næs. Søvind Mergelen er meget lys, undertiden næsten hvid og indeholder glaukonit (grønligt glimmermineral).
Under Lillebælt Ler Formationen ligger Røsnæs Ler Formationen som er et meget fedt, kalkholdigt ler, der er meget iøjnefaldende på grund af de overvejende rød- og gulbrune farver. Den røde farve stammer fra iltede jernforbindelser. Der er enkelte tynde grønne lag, der er omdannede vulkanske askelag. Leret deles af geologer i 6 lag. Der kendes ingen større fossiler.
I dette skema er samlet info om Lillebælt Ler.
Send svarene via beskedsystemet FØR du logger cachen.
Du kan logge cachen som fundet umiddelbart efter, du har mailet svarene. Jeg kontakter dig, hvis svarene ikke kan godkendes.
Læs opgaven grundigt, så du er sikker på, at du får alle oplysninger med. Dine svar må IKKE fremgå af selve logningen.
Opgaver:
HUSK FOTO, der viser, at du har været på stedet. Vedhæftes logning.
1) Hvor mange lag er Lillebælt Ler Formationen inddelt i? Hvilke lag er synlige mellem Wp1 og GZ? Begrund dine konklusioner ud fra de karakteristiske kendetegn (tag udgangspunkt i farverne) for hvert lag.
2) Hvor høj er profilen/klinten ved GZ? Hvor mange år har dannelsen af netop dette stykke taget?
3) Wp 1: Hvor høj er denne klint? Hvordan er linjerne i profilen, og hvordan er klinten kommet til at fremstå, som den gør i dag?
4) Forklar kort med dine egne ord, hvornår og hvordan dannelsen af Lillebælt Leret har fundet sted?
5) Vedhæft din logning et foto fra stedet uden at afsløre svarene, hvor du dokumenterer, at du har været på stedet. Hvis ikke du vil tage selfie kan en personlig genstand (gerne avatar) på dit foto være dokumentation. Logninger uden fotodokumentation slettes uden varsel.
Opdatering 5/7 2022: Fremover bliver logning uden foto slettet!
English version
ATTENTION
A visit to the location requires planning ahead, great care, and should not be underestimated. The site is only accessible for a few hours before and after low tide, unless you take a boat. Please check the tide times before visiting. You are only allowed to walk through the forests from sunrise to sunset.
Never walk at the plastic clay! Follow the waypoints to the location and take care.
Lillebælt Clay Formation
The Lillebælt Bridge also known as the Old Lillebælt Bridge is a truss bridge over the Lillebælt strait in Denmark. The bridge has sunk 75 cm since it was built in 1935.
The reason is the special soil type that is widely present in the Danish underground, namely plastic clay. Clay is the most fine-grained of all sediments and occur at a particle size of 2 µm (clays being finer than silts).
The Lillebælt Clay Formation at Trelde Næs is usually glacially folded.
During the Eocene, the Danish area was covered by the deep-sea, which slowly filled up with microscopic clay particles. The global sea level was high due to the ice-free world. The deep-sea existed nearly 20 million years and almost 200 meters of clay were deposited here. That is about 1cm/1000 years.
The plastic clay includes Røsnæs Clay, Lillebælt Clay and Søvind Marl from Eocene. Røsnæs and Lillebælt Clay are very fine-grained, and the most frequent occurrence of clay minerals are smectite, illite and kaolinite. Opposite Røsnæs Clay, Lillebælt Clay is not calcareous.
Lillebælt Clay is usually deep in the underground, but in Denmark we have a few locations where the clay can be seen, Trelde Næs is one of them.
In wet periods large amounts of water are absorbed by the clay which becomes unstable and may form landslides.
The Lillebælt Clay Formation is formally divided into six lithological units named from the base L1 to L6.
Lillebælt Clay at Trelde Næs is represented by L2 to L6. The strata L2 to L4 are typically recognized as sporadic folding into small cliffs as a result of ice tectonic.
The L2 is a grey-green extremely fine-grained, waxy, not calcareous clay. In L2 four black layers, consisting of compressed organic materials, can be seen. The recognizable parts are mainly teeth and scales from small fish. The high degree of preservation is an indication of periods with lack of oxygen near the bottom and leads instinctively to a comparison with todays anoxic event. In dry condition the clay can be separated in flakes with a yellow powder, probably sulfur, in between. L3 is called Dannebrog (Danish Flag) because it is reddish brown with a 10 cm light layer in the middle. L4 is green and contains barytic contraceptives. L5 is greenish gray and contains calcium deposits. L6 is brownish and calcareous, forming a transition to Søvind Marl.
Strata L5 and L6, predominantly composed of smectite, are represented in large land slips, rightly giving the Lillebælt Clay the term "plastic clay".
Over L6 the Eocene is ended with the Søvind Marl Formation. It is rather similar to L5 and L6 with a little less smectite and correspondingly more kaolinite. On the other hand, it has a content of more than 20 % calcium.
Send the answers BEFORE you log the cache as "found it".
You can log the cache as found immediately after you have mailed the answers. I will contact you if the answers are wrong.
Read the questions carefully in order to get all the information you need. DO NOT write the answers together with your log.
Questions:
1) How many layers are the Lillebælt Clay Formation divided into? Which layers are visible on the coordinates? Explain your conclusions based on the characteristic features of each layer in the cache description.
2) How tall is the profile/cliff at the coordinates? How many years has it taken to form this particular profile?
3) Go to Wp 1: How tall is this cliff? Look at the lines, how does it look, and how has the cliff emerged to what it looks like today? Feel free to make a drawing of the profile in connection with your answer.
4) Explain briefly in your own words when and how the Lillebælt Clay Formation has taken place?
5) Send a photo by the log from the place, but do not spoil the answers.
Kilder:
Naturen i Danmark – Geologien. Gunnar Larsen & Kaj Sand-Jensen. Gyldendal 2012
https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-6/AN6-2017plastler.pdf
https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-til-kamp-mod-lumsk-jordtype-i-undergrunden
https://www.researchgate.net/publication/262185094_The_molluscan_fauna_of_the_Eocene_Lillebaelt_Clay_Denmark
http://www.fredericiashistorie.dk/html/vejlby/trelde_naes/trelde_naes.html