Fjollerikkernes AfskedsTurné - Takt og Tone....
Det er på tide at takke af, men inden vi gør det, vil vi gerne være med til at hylde de, der har gjort geocaching og tiden sjov for os, så længe det varede. Yderligere vil vi gerne give jer en god oplevelse og en indsigt i, hvem Fjollerikkerne er/var, og hvordan de lavede deres cacher, planlagde deres ture, fik deres skøre idéer, og alt det, der var med til at skabe Fjollerikkerne.
Nu rykker Fjollerikkerne ØSTPÅ....for hvorfor skal man snydes, bare fordi man bor på en ø? Det er altså ikke fir'-toget, at FarFjollerik kommer ind med, men han satser på at være på eventstedet Ørestadens Bibliotek
SØNDAG D. 9/9 2018 - kl. 11.00-13.00
Temaet denne gang er mønter/coins....
Hvad er en geocoin? Hvor kan man købe dem? Få dem? Finde dem? Og hvad bruges de til?
Hvilke typer findes?
Kan man lave sine egne?
Dukker der nogen op, der ligefrem sælger coins/mønter? Måske Just-Coins? Eller Geocoinshop?
SKAL VI SÅ BARE HØRE FJOLLERIKKERNES LIVSHISTORIE??
(Bemærk eventet tager to timer, så det er der slet ikke tid nok til)
Der er selvfølgelig lidt til ganen og maven, og hvis folk vil tage noget med, er de meget velkomne. Det gælder både mad, drikke, mønter, geoting, souvenirs, osv.
Og som altid på et FAT-event, fortælles om de cacher, der er udgivet af Fjollerikkerne d. 9/9 gennem tiderne....
Det kan være en fordel at komme fra starten af, da der er et program, der følges, men alle er velkomne, og FarFjollerik håber, at de, han trods alt kender på øen kigger forbi....og også de, der bare vil se giraffen...