Denne herregård ligger lidt afsides fra hovedvejen, men det er umagen værd at køre ind forbi. Det er en smuk tur ad snoede veje, og selve gårdanlægget ligger meget kønt. Desværre er det ikke nemt at se ret meget af gården fra vejen pga træer. Er man heldig er der åbent i deres luxus-loppemarked.
Gelskov blev første gang omtalt i det 15. århundrede. Gården blev dengang ejet af Johan Rantzau. I 1784 oprettede Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell, grevskabet Muckadell, som foruden Gelskov omfattede Brobygaard, Ølstedgaard og Arreskov. Arreskov Gods blev hovedbesiddelsen, og herefter kom Gelskov til at spille en mindre betydelig rolle.
Slægten Schaffalitzky de Muckadell ejer stadig Gelskov, som fungerer som avlsgård under Arreskov Gods.
Hovedbygningen består af to sammenbyggede fløje i vinkel og en selvstændig fløj mod øst. Tilsammen tegner bygningerne konturerne af et klassisk trefløjet anlæg. Den vestlige sidefløj af bindingsværk er opført i slutningen af 1500-tallet. Hovedfløjen og den selvstændige østfløj, der spejler vestfløjen, er opført i 1917. Hovedbygningen har en høj kælder og mansardtegltag. Bygningen er ikke fredet.
I 1912 nedbrændte en ældre ladegård opført i slutningen af 1600-tallet. Umiddelbart herefter opførtes en ny avlsgård, som ligger et stykke fra hovedgården, adskilt herfra af en landevej. Der hørte tidligere en mølle under Gelskov. Den er i 2013 fjernet, men møllevejen er bevaret.
Gelskov ligger ved Sallinge Å, som er et tilløb til Odense Å. Åen afgrænser på to sider voldstedet, mens de voldgrave, der tidligere skærmede voldstedet mod øst og vest, nu er tilkastede.
Landskabet omkring gården er afvekslende kuperet. Der findes ager, eng, småskov, krat og mose i området. Til gården er der anlagt en have på 1,1 ha. Gærderne omkring den nærliggende Hestehaveskov er bevaret i 2012. Mellem hovedbygningen og avlsgården er der en stor kastanjeallé omgivet af bække.