MAGNUS DEN GODE
Magnus 1. den Gode (1024-47), konge af Norge 1035-47 og tillige af Danmark 1042-47. Som søn af Olav 2. den Hellige blev Magnus kåret til norsk konge efter Knud 2. den Stores død. Omkring 1040 påbegyndte han en erobring af Danmark, og efter Knud 3. Hardeknuds død blev han anerkendt som dansk konge. Mod slutningen af regeringstiden kom han under voksende pres fra Svend 2. Estridsen, der med Skåne som udgangspunkt sluttelig fordrev ham fra Danmark. Magnus er gravsat i Nidaros Domkirke i Trondheim