Den lange vej til magten
I sin ungdom optrådte Svend hyppigt som vikingehøvding og omkring 1040 hærgede han området ved Elb-Weser mundingen, hvor han blev taget til fange af ærkebispen af Hamborg-Bremens mænd, men frigivet kort tid efter. I 1042 ledede han et togt mod Norge for kong Hardeknud, men blev besejret af Magnus den Gode.
Magnus den Gode efterfulgte i 1042 Hardeknud som dansk konge. I første omgang svor Svend Magnus troskab og kæmpede med ham mod venderne ved Lyrskov Hede i 1043. Siden valgte Svend dog selv at tage kongenavn, og det kom til adskillige slag imellem de to, bl.a. ved Helgenæs i Aarhus Bugt, som Svend alle tabte. Af den grund opholdt han sig i længere perioder i landflygtighed i Sverige. Det lykkedes dog til sidst for Svend at sætte sig fast i Skåne, og efter Magnus død i 1047 blev Svend dansk enekonge.
Kampene med Harald Hårderåde
Magnus den Godes farbror Harald Hårderåde, der efterfulgte ham som konge af Norge, ville dog ikke give afkald på magten over Danmark, og i årevis hærgede han de danske kyster. Blandt andet blev Hedeby og Aarhus brændt af. Det lader til, at Harald i perioder endda havde succes med at fordrive Svend fra riget, for Adam af Bremen beretter, at Svend i alt var tolv år i landflygtighed i Sverige. Harald kunne dog ikke vinde permanent fodfæste i Danmark og efter et slag i 1062 ved Nisåens munding i Halland opgav han og indgik forlig med Svend.
Samarbejdet med kirken
Svend Estridsen førte et aktivt samarbejde med kirken, selvom hans ægteskab med sin slægtning Gunhild næsten havde ført til en konflikt med ærkebispen af Hamborg-Bremen, da denne krævede, at Svend skulle lade sig skille. Først efter pavens mægling blev de to forsonede. Det var under Svend, at Danmark blev inddelt i de otte bispesæder Lund, Roskilde, Ribe, Viborg, Odense, Vestervig, Slesvig og Aarhus, som bestod middelalderen ud. Svend donerede store godsgaver til de nye bispesæder og gav dem således det fornødne økonomiske grundlag. Især Roskilde nød godt af den kongelige bevågenhed og Svend havde et tæt samarbejde med Roskildebispen Vilhelm. Det var også i Svends regeringstid, at der blev bygget et stort antal kirker i landet. Det var simple trækirker, som i løbet af 1100-tallet blev erstattet af stenkirker