Abel (1250-1252)
Abel, dansk konge, fødes i 1218. Søn af Valdemar Sejr. I 1232 bliver han udnævnt til hertug af Slesvig. I 1241 bliver hans broder, Erik Plovpenning, udnævnt til konge efter deres fader. Dette bliver anledningen til en mangeårig strid, som ender med, at kong Erik under et besøg hos Abel bliver halshugget og hans lig smidt i Slien. Abel bliver af de fleste betragtet som ansvarlig for mordet, men det lykkes ham at få 24 riddere til at sværge på hans uskyld ved Landstinget i Viborg, den såkaldte "dobbelte tylver-ed". Og det ender med, at han bliver kåret til konge den 1. november 1250.
I 1237 gifter Abel sig med Mechtilde, datter af grev Adolf IV af Holsten. På grund af hendes afstamning bidrager hun til stor holstensk indflydelse på Abel-slægtens sønderjyske hertugdømme. Abels og Mechtildes slægt er hertuger af Sønderjylland til slægten uddør i 1375.
Abel bliver dræbt den 29. juni 1252 i Ejderstedt under en ekspedition mod friserne for at inddrive skyldige skatter. Legenden fortæller, at han spøger i Slesvig Domkirke, hvorfor man tog hans lig op og sænkede det i et mosehul ved Gottorp. For en sikkerheds skyld rammer man en pæl gennem hans brystkasse. I 1261 gifter hans enke sig igen, denne gang med Birger Jarl af Sverige.