Erik Klipping (1259-1286)
Erik Klipping (Erik V), søn af Christoffer I og dronning Margrethe Sambiria ("Sprænghest"), fødes på Lolland. Han er konge 1259-1286. Ved faderens død i 1259 er situationen den, at fyrst Jaromar af Rügen sammen med hertug Erik af Sønderjylland (efterkommer af kong Abel), har invaderet Sjælland og indtaget København. Efter et stort nederlag i 1261, bliver både enkedronningen og Erik Glipping taget til fange. Erik løslades først i 1264, da han bliver myndig. Indtil da fungerer hans moder, enkedronningen som hans formynder.Erik krones nu til konge, og den mægtige ærkebiskop Jakob Erlandsen bandlyser de bisper, der har deltaget.
Erik blander sig i striden i Sverige, hvor Valdemar og Magnus kæmper om magten, og Erik støtter først Magnus og siden Valdemar. I 1277 hærgede danske styrker langt ind i Sverige. For at finansiere disse eventyr foretager Erik møntforringelse. Hans besynderlige tilnavn beror formentlig på hans klipning (devaluering) af landets mønt. Erik går så langt som til at optage tvangslån hos kirken. De utilfredse stormænd tvinger i 1282 kongen til at afholde årlige møder med dem - de såkaldte "danehof". Kongen tvinges til at underskrive en "håndfæstning", som man vel kan betragte som Danmarks første grundlov. Heri står bl.a., at kongen regelmæssigt skal rådføre sig med stormændene, og at bøndernes ret skal sikres. Kongen skal ifølge håndfæstningen indkalde "rigets bedste mænd" til danehof og regere landet sammen med dem. Landstingene har nu udspillet deres rolle, og det er nu ikke længere bønderne, der vælger kongen. Men man beholder dog skikken med at hylde kongen på tinge.
Under en jagt den 22. november 1286 ("Cæcilienat") søger kong Erik og hans følge ly for natten i en lade ved Finderup. Her overfaldes de af en gruppe udklædte mænd, som myrder dem alle. Kongen gravlægges i krypten til Viborg Domkirke. Efter kirkens brand i 1726 bliver kongens jordiske rester overført til en muret grav bag alteret. På Danehoffet i 1287 bliver stormændene Grev Jakob af Halland, marsk Stig Andersen, der har været Eriks marsk, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Peder Jakobsen og Niels Knudsen dømt for delagtighed i mordet, og de erklæres fredløse. De flygter til Norge, hvor de venter på en passende lejlighed til at vende tilbage.