Balle Lars I Traditional Cache

Historien om Balle-Lars

Hvem var egentlig ham Balle-Lars?
Lars Nielsen kom til verden i 1820 i Stensby, en lille landsby mellem Vordingborg og Møn. Lars var alene med sin mor og voksede op i yderste fattigdom - som så mange andre på den tid. Sit spøjse tilnavn fik han netop efter sin mor, der stammede fra landsbyen Balle. Lars var nok fattig, men en skidt knægt var han egentlig ikke. Han var velbegavet og fik pæne udtalelser fra de gårde, hvor han tjente.

Nød lærer ung mand at stjæle?
På Lars’ tid boede 80% af befolkningen på landet. Som i vore dage kunne det være svært at få et fast job. De fattigste var ofte henvist til arbejde som daglejere, hvilket gav en ussel og ujævn indkomst. Det gjorde det svært for ellers retskafne mennesker at opretholde livet indenfor lovens grænser. Tyveri – særligt af daglige fornødenheder – var et meget udbredt fænomen.
Det blev da også tyveri af et par seler (!), der kickstartede Lars’ kriminelle løbebane. For det indkasserede han 30 dage på vand og brød!

En hård straf
Året efter blev Lars gift og flyttede med sin kone ind i en faldefærdig rønne på Tolstrup Mark. Yderdøren manglede. Så Lars stjal et par træplanker fra præstegården i Øster Egesborg og fik fikset sin dør. Tyveriet blev dog snart opdaget.  Denne gang måtte Lars afsone et helt års fængsel i en kold og fugtig celle i Møns Tugthus. En særdeles hård straf for en ret ubetydelig forseelse. Det gjorde Lars bitter.
Herfra blev han mere eller mindre frivilligt tvunget ud i et liv vekslende mellem hårdt daglejerarbejde og mindre forbrydelser for at skaffe til dagen og vejen for sin familie. Uden vore dages overvågningskameraer og moderne opklaringsværktøjer var det svært for ordensmagten at føre bevis for tyverier. Og Lars, der var kendt som en stædig benægter, slap da også godt fra det meste, netop fordi der manglede beviser.

Den enes død – den andens brød
Nogle år efter blev Lars skilt. Han begyndte at drikke og hang ud med hårdkogte folk fra den kriminelle underverden, Med dem udviklede han sig til en berygtet forbryder, der hærgede rundt og skabte skræk og rædsel på egnen med indbrud, væbnede røverier og brandstiftelse for penge. Sådan skabtes et helt netværk af kriminelle, som nærede hinanden gennem forbrydelse. Det hele kulminerede i 1858, da han indgik en skummel aftale med en vis Niels Olsen. Denne Niels ønskede sin stedmor ryddet af vejen, så han selv kunne overtage den fædrende gård. Som belønning for mordet ville Lars modtage 100 rigsdaler - et fristende tilbud, der i Lars’ tilfælde svarende til en hel årsløn.

Døden kommer snigende med mørket
Sent aften den 8. september 1858 blev Ane Marie Hemmingsdatter myrdet - skudt gennem sit soveværelsesvindue med 42 hagl.
Niels Olsen havde motivet, men desværre også et vandtæt alibi. Også Lars blev forhørt, men benægtede som sædvanligt alt. Politiet stod på bar bund og kunne intet bevise.

Sandheden og fulde folk?
Ved skæbnens ironi blev det Lars selv, som atter bragte sig i politiets søgelys. Lars pralede ofte af sine eskapader, når han havde kigget lidt for dybt i glasset. Det var da også i en brandert, at han et par måneder senere stolt indviede sin svoger en dyster hemmelighed: Han  havde skudt Ane Marie. Den viden kunne svogeren naturligvis ikke bære rundt på alene. Så snart blev Lars anholdt i sit hjem og indsat i Præstø arrest. Han benægtede stadig alt, men nu begyndte undersøgelser og forhør, der skulle vare flere måneder frem. Undervejs indrømmede Lars, at han mod betaling havde sat ild til en gård i Neble, men mordet ville han ikke tilstå.

'Fangevogter og tre arrestanter'. Tegnet af M. Rørbye i midten af 1800-tallet.
Lars Nielsen - nr. 2 fra venstre - menes at være Balle-Lars.

Spillet er ude
Efter mere end et halvt års forhør og et mislykket selvmordsforsøg tilstod Lars endelig mordet. En tilståelse, han dog hurtigt trak tilbage. Men spillet var ude. Sagen gik sin gang. Først i underretten, siden i højesteret. Den 26. september – med godkendelse fra Kong Frederik 7. – blev Lars dømt til døden.

Besøg af præsten
Fængselspræsten Pastor Gjellebøl besøgte Lars i fængslet hele 21 gange for at få ham til at tilstå. Det var nødvendigt, hvis Lars skulle forene sig med Gud og sikre sin sjæls frelse. Men Lars havde et anstrengt forhold til Gud og fastholdt sin uskyld til sin dødsdag. At mødet med pastor Gjellebøl senere skulle gøre  ham kendt helt op i vore dage, var der dengang ingen, der kunne forudse.

Sagen om Balle-Lars blev en af tidens mest omtalte kriminalsager. Udover Lars, blev 19 andre fra det kriminelle netværk også fældet og idømt hårde straffe. 

“Spildte Guds ord på Balle-Lars”

Udødeliggjort med et ordsprog
Selvom det snart er 200 år siden, at Lars Nielsen mistede hovedet på Ugledige, kan man i dag stadig støde på talemåden ”spildte Guds ord på Balle-Lars”, som en finurlig metafor for et godt råd, der ikke er blevet efterlevet. Vendingen stammer fra titlen på den spøjse lille bog, som pastor Gjellebøl udgav efter sine mange samtaler med den urokkelige Lars. Her beskriver han indgående deres samtaler. Det har helt sikkert været populær læsning! At ordsproget om Balle-Lars stadig bruges i dag, viser at den dramatiske sag virkelig havde sat sig spor. Lidt filosofisk fristes man til at sige, at Gjellebøl med bogen gav Balle-Lars et liv efter døden. Ikke i Guds rige, men som mundheld hos den danske befolkning.

Pastor Gjellebøl. Pastoren havde sit hyr med at få Balle-Lars til at tilstå. Det lykkedes aldrig.