Dette er en Earth cache og den har derfor ingen fysisk log. Se nedenfor hvad du skal gøre for at logge den. HUSK ET MÅLEBÅND OG FOSSILTAVLER.
Please note this is an Earth cache, which do not have a physical log. It is only available in Danish. PLEASE BRING A MEASURE TAPE.
Helsingør Toldkammer i sin nuværende form og placering blev taget i brug i 1891. Bygningen er tegnet af arkitekten J. D. Herholdt. Bygningens stil er inspireret af norditalienske renæssance paladser. Idag er bygningen fredet og fungerer som kulturhus og turistkontor m.m.
Bygningen er opmuret i røde, glatte maskinsten og taget var belagt med blå engelske Port-Madoc skifersten og enkelte steder med zink. På den indvendige side er der brugt granitsokkelsten fra et nedrevet pakhus.
På ydersiden er der en granitsokkel over hvilken der er anbragt et bælte af store grovhugne kvadre af Ølandsk kalksten. Alle vinduesindfatningerne er lavet af Stevns kridtsten. Porten er bygget i kalksten og den oprindelige attika med teksten KGL. TOLD var hugget i Stevns kridsten, men er senere udskiftet med en nøjagtig kopi hugget i grå Oberkirchener sandsten.
Både Ølands kalksten og Stevns kridtsten er kendt for deres store indhold af fossiler og det skal vi kigge nærmere på.
Ølands Kalksten
Øland er Sveriges næststørste ø. Den er beliggende i Østersøen cirka 260 km fra Helsingør. Ølands kalksten er dannet i Ordovicium perioden. Kalkstenen er blevet brudt ved Gillberga bruddet på Øland i mere end 1000 år. Der findes flere forskellige lag i kalkstensbruddet, som hver har sin egen unikke karakteristika, farve og struktur.
Ølands spændende naturhistorie begyndte for næsten to milliarder år siden, hvor magma trængte op fra Jordens indre og skabte de granitter, som store dele af det svenske landskab består af. De oprindelige granitbjerge er for længst slidt ned og forvitret bort, dog kan resterne stadig opleves i skærgården.
For 540 millioner år siden var det område, vi i dag kalder Øland, dækket af et hav, som blev tilført sand og grus fra omkringliggende floder. Gennem millioner af år blev sandet trykket sammen til et 80-100 meter tykt lag sandsten, der ligger ovenpå det gamle grundfjeld af granit under hele Øland. Ovenpå sandstenen finder man et lag med grøngrå lerskiffer og et tyndere lag brunsort alunskiffer, som består af lerpartikler, der for 520 millioner år siden blev aflejret i dette hav.
Det øverste af Ølands mange geologiske lag består af op til 40 meter tyk kalksten fra den geologiske periode ordovicium for omkring 490 millioner år siden. Ler og kalkskeletter fra mikroskopiske dyr er gennem årtusinder sunket til bunds i havet, lag på lag, og presset sammen efterhånden som vægten ovenpå blev øget. 1000 år har det taget at danne et lag kalksten på en millimeter.
Øland befandt sig dengang på et kontinent syd for ækvator, som langsomt bevægende sig mod nord. Det er først efter afslutningen af den sidste istid for 12500 år siden at Øland får sit nuværende udseende. Det kilometer tykke lag is over Skandinavien smelter. Trykket på undergrunden forsvinder, og Øland rejser sig stille og roligt op af havet.
Ølands kalk kaldes også Orthoceratit kalk og udgør hovedparten af Ølands ordoviciske lagserie og er et meget ejendommeligt sediment. Kalken præges af karakteristiske opløsningshorisonter dannet under periodiske stop i sedimentationen.
Kalkens farve svinger meget fra brun til grålig, grønlig, mørk og næsten hvid. Forskellen i farven skyldes forskelligt iltforhold under dannelsen. De mest fremtrædende fossiler i kalken som helhed er trilobitter hyppigst af slægten Megistapis og dens slægtninge og ikke mindst de kamrede, lange, lige (orthocone) blæksprutter af typen "orthoceratitter" (mest slægten Endoceras).
Her ses Geoborderne på en af Ølands fossilrige flader:
Tidligere blev kalksten især udnyttet til huse, kirker, borge og markskel, men i dag anvendes kalkstenen til mange formål, bl.a. fliser og fremstilling af cement.
Her ses et udvalg af fossiler som kan se i Ølands kalk:
Stevns kridtsten
Stevns Klint er en af Danmarks mest imponerende geologiske lokaliteter. Nederst består klinten af skrivekridt fra Kridt-tiden og øverst af bryozokalk fra Danien-tiden. I grænsezonen mellem disse to lag findes Fiskeler samt Cerithiumkalk, som har sit navn efter sneglen Cerithium, der findes som aftryk i kalken.
Stevns Klint består af store mængder kridt og kalk, der siden middelalderen har været brugt som byggemateriale til bygninger. Der er stor forskel på den kridtsten, der findes ved Stevns Klint og formentlig under hele Stevns halvø, og den kalksten, der findes ved Faxe, der kaldes koralkalk, og den kridtsten, der findes ved Møns Klint på Møn.
Det gælder kridtstenens dannelse, dens indhold af skaldyr og dermed dens egenskaber. Den kridtsten, der egner sig bedst som byggemateriale, er kridtstenen fra Stevns på grund af denne stens porestruktur, der skyldes dens dannelse af de rørformede bryozo mosdyr. Kridtstenen på Stevns er dannet for 55-65 millioner år siden ved aflejring af skeletterne fra små mosdyr, bryozoer, der levede i det hav, der dengang dækkede Danmark. Skeletterne danner små rør, der er kittet sammen af kalk til en porøs, men sammenhængende bryozo-kridt. Her genfinder man rørene som små aflange, men forholdsvis store porer. Disse porer bevirker, at kridtstenen har en forholdsvis god varmeisoleringsevne (0,6 W/m2K) og frostbestandighed. De store porer bevirker også, at Stevns-kridtstenen meget villigt optager vand og fugt, men at den også afgiver fugten meget hurtigt igen. Kridtstenen er derfor en vældig god ’fugtbuffer’, der kan medvirke til at holde et fugtmæssigt behageligt indeklima i bygninger af kridtsten.
Her ses et udvalg af fossiler som kan se i Stevns kridtsten:
Spørgsmål (se foto for placering):
På grund af vejr påvirkning og nedbrydning gennem årene er flere fossiler kommer frem og blevet meget tydelige. For at logge denne earth cache skal du kigge nærmere på fossilerne. Det kan anbefales at medbringe fossilplancherne som hjælpemiddel. De kan udskrives enkeltvis i stor størrelse fra galleriet.
1. Identificer det største fossil på denne sten. Beskriv det med længde, bredder, udseende og latinsk navn. Ser du andre typer fossiler på denne sten? Hvilke?
2. På denne vinduesramme finder du stilken af et fossil. Beskriv det med udseende og størrelse. Hvilket fossil stammer denne stilk fra?
3. Her i porten ser du et meget tydeligt fossil. Det er et haleskjold, men fra hvilket dyr? Beskriv det med udseende og størrelse.
4. Find selv et eller flere fossiler andre steder. Kan du identificere dem? Send gerne foto af dine valgte fossiler med din besvarelse til CO.
5. Vedlæg gerne et billede af dig selv ved Toldkammeret.
For at logge, skal du besøge Toldkammeret, svare på alle de ovenstående spørgsmål og sende svarene til mig. Du behøver ikke vente på svar før du logger online, Jeg skal nok kontakte dig, hvis der mangler noget. God fornøjelse.
Kilder:
Fossilplancherne er venligst udlånt af Henrik Jensen, som har været en stor hjælp. Desværre døde han i 2018, RIP.
Helsingør Toldkammer af Lars Bjørn Madsen.
Fossiler i Nordvesteuropa af Palle Gravesen
Kalklandet.dk
Kulturarv.dk
Alltpaoland.com
Danmarksrejsen.dk
Lansstyrelsen.se
Davindestenmuseum.dk